Hver eneste dag afhænger hospitalerne af noget, der sjældent får opmærksomhed: at kommunikationen
bare virker.
Når en kirurg ringer efter assistance.
Når et akutopkald dirigeres videre.
Når en kliniker kobler sig på et videomøde midt i en travl vagt.
Alt det kræver en teleinfrastruktur, som er stabil, gennemtænkt og fremtidssikret.
Og det er her, du kommer ind i billedet.
Du bliver arkitekten bag usynlige, men livsvigtige forbindelser Vi søger en telespecialist, der ikke blot skal arbejde med telefoni – men som er med til at bære et sundhedsvæsens kommunikation på sine skuldre. For i 2027 samles Region Hovedstaden og Region Sjælland i én ny region: Region Østdanmark og det skal du være med til at forberede!
Hvad du faktisk skal lave Du får en rolle, hvor du både bygger, rådgiver, fornyer og sikrer stabil drift. Og du skal blandt andet være med til at:
✔ Udvikle den teleplatform, der skal bære et helt sundhedsvæsen IP-telefoni, UC, kontaktcenter – du er med til at beslutte, designe og implementere løsninger i overgangen til Region Østdanmark.
✔ Sikre at kommunikationen altid fungerer Overvågning, governance og drift af platformene – især dér, hvor kommunikationen er kritisk for patientsikkerheden.
✔ Få to teknologilandskaber til at smelte sammen Du spiller en aktiv rolle i harmonisering af systemer, kontrakter og leverandørstyring i forbindelse med regionssammenlægningen.
✔ Oversætte kliniske behov til tekniske løsninger Du bliver den, der forstår hospitalernes arbejdsgange og kan omsætte dem til digitale løsninger, der gør deres hverdag lettere.
Hvordan skal du være for at passe til rollen? Du skal være en person der har dokumenteret erfaring indenfor teleinfrastruktur, kontaktcenter eller lignende. Derudover skal du være en der:
- Tænker teknisk, men aldrig glemmer formålet.
- Kan bygge struktur i et landskab, hvor meget forandrer sig.
- Kan se muligheder i komplekse systemer – og skabe ro i driften.
- Er vant til samspil mellem teknik, drift, leverandører og brugere.
- Kender ITIL eller tilsvarende governance-rammer.
Du behøver ikke kunne alt på vores ønskeliste. Men du skal ville noget med det, du laver.
Hvem vi er Du bliver en del af Sektionen Netværk- & Telefoniplatforme i CIMT – Region Hovedstadens store IT-organisation. I sektionen er vi 27 kolleger, der arbejder på tværs af netværk, telefoni, video og datacenter. Fælles for os er, at vi brænder for at skabe løsninger, der gør en reel forskel i sundhedsvæsenet.
Kunne du være interesseret? Vil du vide mere om jobbet, så tøv ikke med at kontakte teamkoordinator for Telefoni & Video, Martin Milbrat Petersen +45 6060 0114 eller sektionschef Tom Søderholm +45 2342 7601
Ansættelsesforhold Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og arbejdsstedet er primært på Borgervænget 5 i København Ø. Besøg på vores lokationer i hele regionen kan forekomme. Forventet opstart 1. maj 2026
Vi udfører opgaverne der, hvor det giver mest værdi. Derfor vil du sammen med kollegerne have et fast arbejdssted men også have mulighed for at arbejde hjemmefra. Løn og ansættelsesvilkår tager udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling.
Send dit motiverede CV og ansøgning via linket her på siden senest den 26. marts 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig! Om CIMT - din nye arbejdsplads Som Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed med et årligt budget på 1,8 mia. kr. og godt 1.000 medarbejdere repræsenterer og hylder vi en stor mangfoldighed.
Vores mission er at være hospitalernes partner. Hos os handler digitalisering om liv. Derfor er kravene til os store. Ikke mindst dem, vi sætter for os selv. Mange af vores leverancer præsteres på tværs af faglige og organisatoriske skel, og i et stærkt økosystem leverer vi bl.a. løsninger til de nye supersygehuse, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratoriesystemer samt diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens.
Bliv klogere på
hverdagen i CIMT – og se hvad vi brænder for, og hvad vi leverer.