Brænder du for at yde god service? Så er stillingen som telefonist i Informationen på Odense Universitetshospital måske noget for dig. Som Telefonist er du OUHs ansigt udadtil, og ofte patient og pårørendes første møde med Odense Universitetshospital. Telefonisten skal modtage alle telefoniske og personlige henvendelser venligt, professionelt og seriøst og på en måde, som sikrer et godt møde med OUH. Opgavefeltet spænder vidt, og i samarbejde med dygtige kolleger løser i et fagligt samarbejde de forskellige artede opgaver med fokus på den patientoplevede kvalitet og med fokus på en kontinuerlig forbedring med patienter og pårørende for øje.
Vi søger en telefonist, der er stærkt motiveret af at yde en god og ensartet service. Hos os får du et vigtigt opgavefelt tæt på patienters og pårørendes behov.
Du indgår i et team med erfarne og fleksible kolleger, hvor du på lige fod med dine kolleger har skiftende vagter fordelt på alle døgnets timer og på alle ugens 7 dage, herunder weekender/helligdage. Den ugentlige arbejdstid vil variere igennem normperiode på 16 uger, men vil gennemsnitlig ligge på 32 timer.
Du må være positivt indstillet på fleksibelt at tage ekstra vagter, da vi er en afdeling, der altid har åbent for at servicere vores patienter, borgere, kolleger og samarbejdspartnere.
På sigt må du være forberedt på også at kunne tage vagter på Svendborg og Nyborg Sygehus.
Hvem er vi? Som Telefonist er du ansat i Informationen i Odense som hører under Rengøring og Hospitalsservice. Du vil referere til funktionslederen for Informationerne, Patientguideordningen og Kørselskontoret. I Svendborg, Nyborg og Odense er i alt 27 medarbejdere der i et samarbejde dækker alle 3 matrikler.
Dine arbejdsopgaver er bl.a. - at ekspedere personlige henvendelser i Informationen
- at varetage opgaven med telefonomstilling
- at yde service til patienter, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere.
- at være opmærksom og behjælpelig ift. patienter i forhallen i samarbejde med patientguider og frivillige
- at håndtere diverse administrative opgaver og ad hoc opgaver
- at understøtte beredskabsledelsen under beredskab på OUH.
- at administrere afdelingspostkasse, fysisk post og nøgler at deltage i arbejdsgrupper
- at bestille siddende patienttransporter uden for Kørselskontoret/patientadministrations åbningstid
- at betjene indgåede alarmer
- at koordinere vagtskema/tilkald af læger og teknikere for OUH
- at være medansvarlig for oplæring af nye kolleger
- at holde sig ajour og opdateret med nyheder/ændringer via diverse interne kommunikationskanaler
- at samarbejde med skifteretten i forhold til værdigenstande samt håndtering af hittegods.
Arbejdstid: Fast stilling på 32 timer fordelt på dag-, aften- og nattevagter på alle ugens 7 dage, herunder weekender/helligdage. Den ugentlige arbejdstid vil variere igennem normperiode på 16 uger, men vil gennemsnitlig ligge på 32 timer.
Vi ser gerne, at du: - er empatisk, imødekommende og har en god situationsfornemmelse.
- er fortrolig med IT på brugerniveau og kan anvende og søge i database-systemer
- har en behagelig telefonstemme samt taler og forstår dansk, engelsk og gerne tysk
- er bevidst om, at du er sygehusets ambassadør (stemme/ansigt udadtil)
- er psykisk robust, handlingsorienteret og god i pressede situationer.
- er god til at bevare overblikket og træffe hurtige beslutninger ud fra afdelingens procedurer og instrukser
- er bevidst om dit eget bidrag i forhold til det gode og velfungerende arbejdsmiljø herunder, at løfte opgaverne i et team, hvor service og fleksibilitet er i højsæde
- kan arbejde selvstændigt - og være i stand til at prioritere og håndtere ad hoc opgaver
- har en professionel tilgang til at yde service med kvalitet/empati og kan fungere i et til tider hektisk miljø med mange opgaver
- er fleksibel og engageret samt i stand til at indgå i tværfagligt samarbejde ved akutte og højt prioriterede opgaver
Vi tilbyder En arbejdsplads hvor vi vægter et godt arbejdsmiljø og en god samarbejdskultur højt. Hvor vi indgår i faglige fællesskaber på tværs af fagligheder, og hvor der kontinuerligt er mulighed for at forbedre og udvikle med patienten og deres pårørende i fokus.
En arbejdsdag hvor du har mulighed for at sætte dit eget personlige aftryk på dine arbejdsopgaver, og dermed også for at udvikle dig personligt.
Ansættelsessamtale: Forventes afholdt d. 26. marts 2025
Løn- og ansættelsesforhold: Stillingen er ledig fra 1. maj 2025. Ved ansættelse er der 3 måneders prøvetid.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med HK.
Yderligere information Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Funktionsleder Camilla Skou Pedersen på telefon nummer 2043 9917.