Om os:
EFKT og Zigna er en af de førende spillere inden for ejendomsbranchen. Vi hører til i Sydhavnen, og vi beskæftiger os med at lave de bedste mæglerprodukter på markedet, hvilket indebærer alt lige fra fotografering, herunder billeder og video, til målrettet annoncering og rammende ejendomsbeskrivelser. Det er her, at vi – og du – kommer ind i billedet!
Her i tekstforfatterafdelingen elsker vi at formidle alverdens boliger. Og vi mener virkelig alverdens (!) boliger, for vi skriver om alt fra det idylliske sommerhus og liebhaverejendommen på Strandvejen til parcelhuset og skrotbunken til nedrivning – på fængende vis.
Om det at skrive ejendomsbeskrivelser:
Som tekstforfatter og leverandør til os vil du arbejde med diverse former for ejendomsbeskrivelser, hvilket kræver, at du er god til at danne dig et overblik og tilpasse dig den enkelte kundes ønsker og præferencer. Du skal kunne arbejde med korte deadlines, og derudover vil der forekomme telefoniske interviews af sælgere og ejendomsmæglere.
Der er tre opgaver i at levere tekst til os:
Tekstforfatning af ejendomsbeskrivelser i forskellige længder og tone of voices
Telefoninterviews
Korrektur
Du er:
Formidlingsmæssigt fremragende! Det er så godt som umuligt at fange en kommafejl fra dig, og du er velbevandret i at skrive ”den gode tekst”. Sådan én fornøjer og interesserer dig. Du vil gerne levere en knaldgod service til vores kunder (og deres kunder), og samtidig forstår du at få noget fra hånden.
Helt lavpraktisk er du freelancer med eget CVR.nr., eller også er du frisk på at arbejde freelance for os gennem vores samarbejdspartner, Factofly. Her kræves det ikke, at du har eget CVR.nr. Du kan læse mere om Factofly her.
Vi tilbyder:
En særdeles fleksibel ordning, hvor du selv meddeler, hvor meget du kan skrive hver uge. Der er mulighed for løbende opgaver hele året, som følger et stabilt ejendomsmarked og dets sæsonudsving. Vi forestiller os, at du arbejder hjemme/fra eget kontor, og fra tid til anden kan du besøge vores kontor i Sydhavnen, hvis du har lyst, få en skøn kaffe og en snak med andre tekstforfattere og resten af holdet. Sammen med os kan du fintune dine faglige kompetencer yderligere samt dit mindset for kundeservice (både B2B og B2C).
Vi inviterer løbende til samtaler, så send din ansøgning og dit CV via linket nedenfor hurtigst muligt (vi modtager kun ansøgninger indsendt via linket). Og har du spørgsmål? Så send en mail til Lea Egelund, Team Manager i Copywriting-afdelingen, på le@zigna.dk.
Hos Zigna og EFKT går vi op i at udvikle mangfoldigt talent på alle niveauer. Vi opfordrer alle interesserede kandidater til at ansøge, uanset alder, race, kønsidentitet, seksuel orientering, religion eller etnicitet.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!