Ønsker du en varieret arbejdsdag i samarbejde med spændende kollegaer? Søger du forskelligartede udfordringer og løsningerne dertil? Så har vi jobbet til dig!Vi søger en ansvarsfuld og struktureret kollega som teknisk servicemedarbejder på Museum Salling. Museet er en kommunal organisation med museer, arkiver, magasiner og bygninger på 10 forskellige adresser og med 30+ ansatte. Vi har brug for en kollega, som kan lide at holde styr på og fikse ting i samarbejde med andre mennesker.
Har du- Hænderne skruet godt på?
- Grundlæggende evner inden for it, teknik og installationer?
- Lyst til en vekslende arbejdsdag med forskellige opgaver?
- En kreativ og resultatorienteret tilgang til udfordringer?
- Lyst til at samarbejde med teknisk serviceleder, frivillige – såvel som øvrige kollegaer?
Du vil få Administrationsbygningen, Kisumvej 32, Rønbjerg, 7800 Skive som base, men med opgaver i alle Museum Sallings afdelinger rundt om i Skive kommune. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Arbejdet tilrettelægges i videst muligt omfang, så det kan afvikles inden for normal arbejdstid. Der føres arbejdstids-registrering. Overarbejde afspadseres. Du vil referere til teknisk service-lederen.
Eksempler på arbejdsområder:
- Servicere organisationens behov for vedligeholdelsesopgaver og praktiske funktioner
- Deltagelse i udvikling, opbygning og vedligeholdelse af udstillinger
- Medvirker forud, under og efter events - eks. Bispens Marked, Børnekulturnat, Julemarked o.a.
Vi forventer, at du har kørekort og mulighed for at køre i egen bil. Hvis du ikke allerede har det, vil du blive tilbudt kursus i at køre med truck.
Se i øvrigt mere om museet på
Museum Sallings hjemmeside.
AnsættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Yderligere oplysningerYderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til museumschef Per Lunde Lauridsen på mail
pela@museumsalling.dk, hvor der også kan aftales et telefonmøde.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem.
AnsøgningsfristDen 20. oktober 2025 kl. 12.00
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 44 2025 med mulig start 1. december 2025. Dog er vi villige til at vente på den rette.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.