Teknisk serviceleder til Rønnegård

fuldtid
Teknisk serviceleder til Rønnegård
  • Rønnegård
  • Strøvej 89, 3330 Hillerød
Har du en håndværksmæssig uddannelse og har du flair for og lyst til at administrative opgaver fylder en stor del af din dagligdag? Har du erfaring med personaleledelse og formår du at skabe følgeskab? Kan du li’ at arbejde i et miljø med borgere der er udviklingshæmmede? Så er det dig vi leder efter!

Rønnegård er et bo– og samværstilbud (jf. Lov om socialservice efter §§ 104 og 108) for 27 voksne. Alle beboere er udviklingshæmmede og har tillige forskellige psykiatriske diagnoser. Beboerne bor i 7 forskellige huse på vores kæmpe område, hvor der er et rigt dyreliv og masser af plads.

Stillingen indeholder både ledelse af medarbejdere, en del administrative opgaver (forsikringssager, bilparken, indhentelse af tilbud, udarbejde årlig klimarapport, stå for nøglesystem, alarmer, ABA-anlæg, mv.), vedligehold af Rønnegårds bygninger og inventar, reparationer, opsyn med tekniske anlæg, opsøgende arbejde i forhold til, at Rønnegård altid skal tage sig pænt og vedligeholdt ud, korrekt håndtering af affald, oprydning og andet forefaldende arbejde, der falder ind under området. Du vil få personaleledelse for Serviceteamet som består af 6 ansatte (deltid og fuldtid samt elev). Du vil skulle forvalte en vis del af driftsbudgettet i tæt samarbejde med forstanderen som du vil referere til.

Vi ønsker os en kollega der:

  • Har ledererfaring og gerne lederuddannelse
  • Har erfaring indenfor ejendomsservice
  • Har en håndværksmæssig baggrund
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag og som kan arbejde struktureret
  • Følger opgaverne ”helt til dørs” og sætter en ære i at aflevere et godt stykke arbejde
  • Er glad, serviceminded og trives i et uformelt miljø med højt til loftet
  • Evner at prioritere i en hverdag med mange opgaver
  • Har økonomisk sans
  • Har kørekort samt IT-kendskab på brugerniveau
  • Har gode kommunikative evner da vi er ca. 140 ansatte på gården med forskellige baggrunde


Arbejdstid
Arbejdstiden er 37 timer/uge og som udgangspunkt med weekend fri. Der kan indgå omlæggelse af tjenesten i forbindelse med snerydning, service på varmeanlæg m.v.


Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Rønnegård er en virksomhed under Region Hovedstaden/Den Sociale Virksomhed. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og senest 1. april 2026.



Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte forstander Mette Sommer på mette.sommer@regionh.dk eller 29 12 36 61.

Ansøgning

Hvis du kan se dig selv i denne stilling, ser vi frem til at modtage din ansøgning vedlagt relevante bilag senest 1. februar 2026.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler så send hellere din ansøgning i dag end i morgen.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil vi dels indhente udvidet straffeattest dels indhente referencer efter aftale med dig.

Ansøgningen med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse samt kopi af relevante uddannelsesbeviser sendes via link i annoncen.

Log ind