Børneby Nord søger teknisk serviceleder til barselsvikariat fra 1. januar til sommeren 2026Børneby Nord er en samling af tre skoler og tre dagtilbud i Allingåbro, Vivild og Ørsted. Vi har børn fra 0-12 år i dagpleje, vuggestue, børnehave, skole og SFO. Vi befinder os på tre dejlige matrikler med masser af plads og derfor også meget at vedligeholde og passe på.
Vores dygtige tekniske serviceleder på Langhøjskolen i Vivild skal på barsel fra 1. januar 2026 og frem til sommeren 2026. Vi leder derfor efter en dygtig barselsvikar, der har lyst til at prøve jobbet som teknisk serviceleder af i et lille halvt år.
Som teknisk serviceleder bliver du en del af et team på seks ansatte på tværs af tre matrikler i Ørsted, Allingåbro og Vivild. Du får til opgave at stå for det løbende vedligehold af vores bygninger og grønne arealer samt koordinering af rengøringen på Langhøjskolen i samarbejde med et meget erfarent team.
Opgaverne er ofte meget praktiske, men særlig viden om IT vil være en fordel, og en håndværkerbaggrund eller lignende vil også være en fordel.
Du kan forvente stor frihed i opgaveløsningen. Omvendt forventer vi, at du selv kan gå til en opgave og tage ansvar for, at den bliver bragt til dørs i en god kvalitet – altid i dialog med ledelse og personale på vores skoler.
Stillingen er på fuld tid, 37 timer om ugen. Den forventes besat 1. januar 2026 eller snarest derefter. Ansættelsen sker i Børneby Nord med primær tilstedeværelse på Langhøjskolen i Vivild.
Vi forventer af dig, at:- Du kan se dig selv i vores værdier i Norddjurs Kommune: ordentlighed, fællesskab og udvikling.
- Du er klar til at tage fat på en mangfoldighed af opgaver.
- Du har måske en særlig interesse og viden om IT og computere.
- Du er positiv og løsningsorienteret.
- Du har kendskab til og kan tilse de mest almindelige bygninger og tekniske installationer.
- Du har en håndværksmæssig baggrund eller lignende erfaring.
- Du har kørekort og mulighed for selv at køre mellem vores matrikler, når det er nødvendigt.
Er du interesseret i jobbet, skal du sende os en kort ansøgning (ca. ½ side) samt et kort CV, der beskriver dine erfaringer.
Du kan læse mere om skole- og dagtilbudsområdet på Norddjurs Kommunes hjemmeside – www.norddjurs.dk – under Familie, børn og unge, eller om os på:
https://norddjurs-skole-nord.aula.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 9. december 2025.Ansættelsessamtalerne finder sted sidst på dagen torsdag den 11. december.
Du kan kontakte teknisk serviceleder Martin Nielsen på 21 19 08 41 eller distriktsleder Peter Bech på 30 59 67 05 for evt. spørgsmål til stillingen.
Vores Norddjurs I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs. De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her