Teknisk Risiko Manager i Cyberdivisionen – Gør en forskel for national sikkerhed! Vores dygtige sektion leder efter en Teknisk Risiko Manager, og vi vil gerne have dig med ombord. Som teknisk risiko manager er du en central del af et tværfagligt team, der arbejder med at sikre it-sikkerheden i alle faser af sit livscyklus – fra indkøb henover drift til end-of- life. Du er med at sikre, at den samlede it-infrastruktur lever op til både nationale og internationale sikkerhedskrav, og dette med tyngde i den tekniske vurdering. Så kan du se dig selv som en drivende, teknisk bidragyder til cybersikkerhed og risikostyring som led i både it-drift og digitale udviklingsprojekter? Så er det dig, vi leder efter.
Om os Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har som styrelse under Forsvarsministeriets område, det overordnede ansvar for Forsvarsministeriets materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile og 500 militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup. Hovedopgaven er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette, administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.
Cyberdivisionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og en af landets største it-organisationer. Vi løser sikkerheds-, drifts- og udviklingsopgaver, der sikrer kommunikation og it til forsvarets ansatte – uanset om de er ombord på skibe i Nordatlanten, på mission i ørkenen eller arbejder på kaserner og kontorer et sted i rigsfællesskabet. Cyberdivisionen har ansvaret for at indkøbe, udvikle og drive en stor portefølje af forsvarets it-systemer.
Stillingen er placeret i Cybersikkerhedsafdelingen i Cyberdivisionen, som er en stabsfunktion, der rådgiver på tværs af Cyberdivisionen og refererer direkte til ledelsen. Afdelingen består af to sektioner: Security Operations Center og Cyber Security Guidance.
I Cybersikkerhedsafdelingen er vi en blanding af civile og militære medarbejdere med forskellige baggrunde og fagligheder. Vores forskellighed er vores styrke, idet vi har brug for kreativitet i vores virke, og heraf folk, der tænker forskelligt. Der er rig mulighed for både sparring og støtte internt i afdelingen.
Om stillingen Du er en del af Cyber Security Guidance, som har til opgave at bidrage til integration af it-sikkerhed fra indkøb og drift til end-of-life, så den samlede it-infrastruktur og organisation lever op til nationale og internationale sikkerhedskrav. Dette indebærer både rådgivning og rapportering for en række compliance områder.
Som Teknisk Risiko Manager indgår du i et team af specialister, der arbejder med forskellige dele af risikostyring. Dine opgaver fokuserer på sikkerhedsakkrediteringer, som er en essentiel del af cybersikkerheden. Sikkerhedsakkreditering er en godkendelse, som et it-system, en it-komponent, m.fl. skal opnå for at kunne bære klassificerede data.
Du har en faciliterende rolle i det tværfaglige arbejde med sikkerhedsakkrediteringer. Du bidrager til at belyse aspekter og detaljer omkring sikkerheden af it-systemer, komponenter, netværk m.v. ved at stille spørgsmål med udgangspunkt i dit uddannelsesmæssige fundament og din tekniske indsigt. Du bidrager i den forbindelse til afklaring af, om acceptkriterier for sikkerhedskrav imødekommes. Og du bidrager med anbefalinger og forslag til, hvordan acceptkriterier kan imødekommes.
Dine opgaver med tyngde i det tekniske, indebærer at:
- Bidrage til konkrete sikkerhedsakkrediteringer, for eksempel beskrivelse af systemlandskab, gennemgang af sikkerhedskrav og risikovurdering i forhold til non-compliance.
- Rådgive i fortolkning af tekniske sikkerhedskrav med tilhørende acceptkriterier, herunder konkretisering af løsningsmuligheder for tekniske sikkerhedskrav.
- Bidrage til optimering og videreudvikling af sikkerhedsakkrediteringsprocessen, herunder vedligeholdelse af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsens Sikkerhedsakkrediteringshåndbog.
- Samarbejde om optimering af akkrediteringsmetoden med Center for Cybersikkerhed, som er den nationale it-sikkerhedsmyndighed.
- Rådgive om og uddanne organisationen i sikkerhedsakkreditering og risikostyring.
- Rådgive om udarbejdelse af trussels- og sårbarhedsvurderinger.
- Deltage i arbejdet med it-revisioner.
Du arbejder med internationale sikkerhedsbestemmelser af teknisk karakter, for eksempel fra NATO.
Om dig Du har en akademisk uddannelse suppleret med teknisk erfaring. Det er ønskeligt, at du har kompetence og/eller erfaring med it-sikkerhed / cybersikkerhed. Det er en fordel, hvis du har erfaring med risikostyring fra en lignende stilling, eller hvis du har suppleret din akademiske uddannelse med kurser inden for risikostyring og akkreditering, for eksempel ISO 27001/27002 og 27005.
Du er analytisk og arbejder struktureret og selvstændigt med forståelse for, hvornår sparring og vejledning er relevant. Du er nysgerrig på at lære nyt – både teknisk i forhold til en kompleks it-infrastruktur, sikkerhedsmæssigt i forhold til nationale og internationale bestemmelser og forvaltningsgrundlag, samt organisatorisk i forhold til processer og interessentlandskaber. På baggrund af din kontinuerlige læring og faglige dybde, kommer du gerne med forslag til optimering og forbedring af forskellig karakter.
Du arbejder med mange forskellige interessenter, både internt i form af faglige specialister, chefer og projektledere, og eksterne samarbejdspartnere i andre myndigheder. Du trives derfor i en proaktiv og relationsskabende rolle med henblik på at fremme samarbejde og den fælles opgaveløsning. Du er opmærksom på din kommunikation og efterstræber at omsætte din viden til budskaber målrettet den enkelte modtager.
Du er taler og forstår dansk, og du behersker engelsk på et højt teknisk niveau.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Lotte Nielsen på tlf.: 50865830. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR konsulent ved Personalekommandoen, Karin Dupont på tlf.: 32665188.
Ansøgningsfristen er den 23. juni 2025. Stillingen ønskes besat snarest muligt og helst inden den 1. august 2025. Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Mere om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.