Har du dyb teknisk forståelse for markiser, screens og pergolaer – og lyst til at spille en vigtig rolle i udviklingen af hele vores outdoor område? Hos Deco Group søger vi en erfaren og struktureret teknisk profil, som både kan rådgive vores udekørende kolleger og bidrage til optimering af produkter og arbejdsgange.
Din rolle Du bliver bindeled mellem Product Management, Academy og vores montører og sælgere i marken. Med dit tekniske overblik og stærke kendskab til outdoor løsninger bliver du en vigtig drivkraft i både den daglige support og den langsigtede udvikling.
Dine primære opgaver - Teknisk rådgivning og support til montører og sælgere – primært på telefon og mail
- Validering af outdoor ordrer inden bestilling
- Bidrage til udvikling og vedligeholdelse af teknisk dokumentation og produktdata
- Opsamle og strukturere viden om produktfejl og forbedringsforslag
- Deltage i udvikling af videnbank og SharePoint-materiale
- Samarbejde med Academy om læring og optimering
Vi forestiller os, at du: - Har solid erfaring med markiser, screens og pergolaer – materialer, montage, styring
- Forstår byggeteknik og statik – herunder vægtfordeling, fastgørelse og vindpåvirkning
- Kan læse og forstå tekniske tegninger og vejledninger
- Har erfaring med motorstyringer (Somfy) og evt. smart home-integration
- Arbejder struktureret og dokumenterer dine løsninger tydeligt
- Kommunikerer professionelt – også på telefonen
Værktøjerne du kommer til at arbejde i - Navision (vi skifter til Business Central i løbet af 2026)
- E-track, Microsoft 365 – særligt SharePoint
Vi tilbyder - En fast fuldtidsstilling med stor mulighed for at sætte dit præg på vores Outdoorområde
- Arbejdsplads i enten Randers eller Greve, med mulighed for hjemmearbejde
- Et stærkt fagligt fællesskab og frihed under ansvar
- Samarbejde med og på tværs af flere afdelinger
- Frokostordning, sundhedsforsikring og sociale arrangementer
- Løn efter kvalifikationer
Praktisk info Opstart: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: mandag den 13. oktober
Arbejdstid: Mandag–torsdag kl. 08:00–16:00 og fredag kl. 08:00–15:30
Arbejdssted: Bronzevej 8, 8940 Randers SV eller Agenavej 35, 2670 Greve
CV & Ansøgning Lyder dette som noget for dig, så send os dit CV og en kort ansøgning senest mandag den 13. oktober. Vi afholder samtaler løbende og fjerner opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen kan du kontakte HR Manager, Henriette Lindberg Glerup, på 4412 9301.
Tak for at læse med, nu glæder vi os til at høre fra dig!