Teknisk Håndværker til Infrastruktur i DSB

fuldtid
Teknisk Håndværker til Infrastruktur i DSB
  • DSB
  • Telegade 2 2630 Taastrup
Forestil dig et job med ordnede forhold, gode kolleger og mange forskellige opgaver, der holder Danmark på skinner.

Lyder det som noget for dig? Søg jobbet som håndværker hos DSB.

Vi søger en Teknisk Håndværker, der vil bidrage til at sikre stabil drift og udvikling af vores infrastruktur. Du bliver en del af et landsdækkende team, hvor vi arbejder med vedligeholdelse, optimering og bæredygtige løsninger på vores anlæg og systemer.

Velkommen til Infrastruktur-teamet Hos os bliver du en del af et team, der arbejder med opfølgning på udførelsen af forebyggende vedligeholdelse og samtidig har fokus på at optimere processerne bag.

Vi er 18 medarbejdere fordelt over hele landet, men størstedelen har base ved værkstederne i Storkøbenhavn. Vi samarbejder tæt og deler viden, så vi sikrer høj kvalitet og effektivitet i vores arbejde. Sammen sikrer vi den optimale vedligeholdelse af DSB's infrastruktur.

Hvad går jobbet ud på? Som teknisk håndværker i Infrastruktur bliver du en vigtig brik i at sikre stabil drift og vedligehold af DSB’s anlæg og systemer. Du vil have en alsidig arbejdsdag med mange forskellige opgaver og ansvar, der spænder fra forebyggende vedligehold til optimering af energi og ressourceforbrug.

Du får en central rolle i at overvåge, forbedre og vedligeholde vores CTS-anlæg og olieanlæg, og samtidig være med til at mindske energispild på vores værksteder.

En typisk arbejdsdag Din dag starter typisk med at gennemgå dagens opgaver i SAP og planlægge forebyggende vedligehold sammen med teamet. Herefter tager du ud til et anlæg for at håndtere en registreret fejl i olieregistreringssystemet og sikre, at anlægget fungerer stabilt igen.

Efter frokost arbejder du på optimering af varmeforsyningen på et værksted ved hjælp af CTS-systemet og gennemgår samtidig energidata for at finde yderligere forbedringsmuligheder. Før dagen slutter, gennemfører du måske en rundering i et af vores forsyningsanlæg for at sikre, at alle systemer fungerer som forventet, og afslutter med at registrere dagens opgaver i SAP.

Dine arbejdsopgaver vil inkludere

  • Planlægning og udførelse af forebyggende vedligehold i SAP
  • Fejlfinding og optimering af olieanlæg og olieregistreringssystemer
  • Overvågning og forbedring af CTS-anlæg med fokus på at reducere energispild
  • Deltagelse i mindre bygge- og vedligeholdelsesprojekter.
Er du vores nye tekniker til komplekse systemer? Vi leder efter dig, der har en baggrund som elektriker eller tekniker og en interesse for komplekse styringer og registreringssystemer. Du arbejder roligt og struktureret, også når tekniske udfordringer opstår, og du har en klar og effektiv tilgang til kommunikation med både kolleger og underleverandører.

Fagligt søger vi dig, der har

  • Erfaring med olieregistreringssystemer, PLC-styringer eller tilsvarende tekniske systemer
  • Erfaring eller kendskab til SAP (en fordel, men ikke et krav)
  • Erfaring med CTS-anlæg eller PLC-programmering (en fordel, men ikke et krav)
Hvad tilbyder DSB?
  • Gratis transport med DSB
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøgningsfristen er den 19. oktober.

Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning, CV og svendebrev.

Spørgsmål? Ring til Hans Erik Jensen på tlf. 24688748.

Log ind