Teknisk Designer – Produkter og systemer til spildevandsbehandling

fuldtid
Teknisk Designer – Produkter og systemer til spildevandsbehandling
  • Al-2 Teknik A/S
  • Krøgebækvej 25

Vi søger en Teknisk Designer med SolidWorks erfaring som vil være med til at skabe og levere unikke løsninger til effektiv spildevandsbehandling.

 

AL-2 Teknik A/S er en mindre virksomhed i Hovborg som er grundlagt for mere 30 år siden. Vi udvikler, producerer og leverer produkter og løsninger til effektiv spildevandsbehandling. Vores unikke løsninger anvendes til behandling og rensning af proces- og spildevand i mange forskellige industrier, bl.a. kommunale forsyningsselskaber, fjernvarmeværker, slagterier, fødevareindustrier, fiskeopdræt, affaldshåndtering samt mange flere. Der er stadig øget fokus på miljøet og spildevandshåndtering i både ind- og udland. Vi forventer derfor forsat vækst over de kommende år og har brug for at styrke vores team.

 

Jobbeskrivelse

Fuldtidsstilling som Teknisk Designer hos AL-2 Teknik A/S i Hovborg. Vi søger en dygtig medarbejder som vil få en vigtig rolle i vores planlægning, projektering, produktion samt løbende innovative udvikling.

 

Arbejdsopgaver vil hovedsageligt bestå af:

-       3D CAD-modellering i SolidWorks

-       Udarbejde arbejdstegninger

-       Forberede til CNC bearbejdning (evt. CAM)

-       Udarbejde teknisk dokumentation

-       Produktionsplanlægning og opfølgning

 

Vi tilbyder:

-       Du bliver en del af en innovativ produktionsvirksomhed

-       Vekslende, alsidige og udfordrende opgaver

-       Dynamisk og fleksibelt arbejdsmiljø

 

Profilbeskrivelse

Du er uddannet Teknisk Designer, Teknisk Tegner, Teknisk Assistent, Produktionsteknolog eller lignende. Det er vigtigt, at du har stærke SolidWorks kompetencer og eventuelt er bekendt med CAM.

 

Derudover forventer vi følgende:

-       Du er en teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt og tage ansvar

-       Pligtopfyldende og mødestabil

-       Teknisk og praktisk forståelse

-       Struktureret og målrettet

-       Fokus på kvalitet

 

 Der holdes løbende samtaler med kvalificerede og interessante ansøgere.

Log ind