Teknisk Chef

fuldtid
Teknisk Chef
  • ERHR Rekruttering
  • Gunnar Clausens Vej 11, 8260 Viby J

Vi søger en Teknisk Chef, der overordnet vil få ansvar for og stå i spidsen for kundekontakt, kalkulation, indkøb, og overordnet planlægning, samt være en central drivkraft i virksomhedens fortsatte udvikling.

  • Er du klar til at få en vigtig og væsentlig rolle i en sund og dygtig entreprenørvirksomhed, hvor faglighed, kvalitet og samarbejde går hånd i hånd?
Et entreprenørfirma med erfaring og fællesskab

P.H. Jensen er et velanset entreprenørfirma med mere end 35 års erfaring i branchen. På kontoret i Viby får du tæt samarbejde med gode kolleger, hvor I udgør et godt team der er præget af en stærk faglighed, korte beslutningsveje og godt humør. Derudover får du yderligere ca. 40 dygtige kolleger i marken, der hver dag udfører jord-, kloak- og betonarbejde til nye parcel- og rækkehuse i hele Jylland.

I P.H. Jensen er der et stærkt sammenhold og en kultur hvor medarbejderne har lang anciennitet. Dette både fordi der passes godt på hinanden i samarbejdet, og fordi der er gode faglige udfordringer at vokse med.

Du får ansvar for kunder og de tekniske discipliner

Som Teknisk Chef får du en bred og alsidig rolle med ansvar og udførsel af både de tekniske og de forretningsmæssige opgaver i projekterne. Du bliver en del af ledergruppen og får god indflydelse på den videre udvikling af virksomheden.

Dine primære opgaver bliver, at:
  • have det overordnede ansvar for priskalkulation, indkøb og planlægning af entrepriser
  • varetage kundekontakt og sikre en tæt dialog med de faste kunder
  • selv forestå og udføre beregning af priser, styre prisaftaler og håndtere indkøb
  • lede og udvikle to medarbejdere i afdelingen
  • sikre kvalitet, effektivitet og overblik i alle faser, fra tilbud til aflevering
  • bidrage til udviklingen af nye forretningsområder, herunder bæredygtighed og digitalisering.
Du er fagligt stærk og vant til at tage ansvar

Du har en solid erfaring fra entreprenørbranchen og trives i en rolle, hvor du både beregner og udvikler. Vi forestiller os, at du:

  • Har min. 5–8 års erfaring. Måske kommer du med erfaring fra lignende stilling.
  • Er uddannet autoriseret kloakmester og har viden og erfaring hermed.
  • En uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende (udførende baggrund).
  • Gode IT-kompetencer, og du er vant til at arbejde i Excel.
  • Kendskab til Business Central er en fordel.
  • Interesse for bæredygtighed, eks. ESG, EPD og LCA-beregninger, som vil indgå i en større del af arbejdet de næste år.

Som person er du struktureret, beslutningsstærk og har en naturlig autoritet, der gør dig til en god leder og sparringspartner. I det daglige får du et tæt samarbejde med Direktør Janus Honoré Kristensen, der blandt andet varetager ansvaret for byggeledelse, styring og udførsel.

Du tilbydes

Hos P.H. Jensen får du et alsidigt og ansvarsfuldt job med stor indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på virksomhedens udvikling. Du tilbydes:

  • En central rolle i virksomheden, deltagelse I ledermøder.
  • Stor selvstændighed og korte beslutningsveje.
  • Et stærkt team og uformel omgangstone.
  • Løn efter kvalifikationer, pension og gode personaleforhold og fleksibilitet.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
Tiltrædelse

Hurtigst muligt

Sådan søger du stillingen

ERHR Rekruttering forestår denne rekruttering. Alle henvendelser rettes til ERHR og behandles fortroligt og under diskretion.

Har du spørgsmål eller ønsker du noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Headhunter Tim Lykke Jensen på telefon 5455 2200.

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt. Vi screener og evaluerer ansøgninger løbende, så send din ansøgning med det samme. Samtaler afholdes løbende

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind