SolarLab søger en praktisk og løsningsorienteret medarbejder med håndværksmæssig baggrund – f.eks. som tømrer, snedker eller lignende – til en central rolle i vores produktion i Viby J. Du får ansvar for både fremstilling og pakning af vores specialtilpassede solcellepaneler til eksport, og vil være med til at forme vores produktion, så den fungerer bedst muligt.
Om SolarLab
SolarLab er en dansk virksomhed med base i Aarhus, der udvikler og producerer æstetiske solcelleløsninger integreret i bygningers facader (BIPV – Building-Integrated Photovoltaics). Vi arbejder tæt sammen med arkitekter og bygherrer og leverer skræddersyede løsninger til projekter i både Danmark og internationalt.
Lokation: Aarhus / Viby J.
SolarLab har blandt andet brug for hjælp til følgende opgaver:
· Design og bygning af speciallavede paller og emballage, som beskytter vores solcellepaneler under transport.
· Planlægning af pakning og forsendelse: Klargøring af produkter på paller samt pakning til lastbiler og containere for nationale og internationale leverancer.
· Produktionsassistance: Deltagelse i forberedelse af produktionen til nye projekter og opretholdelse af strukturen i vores produktionshal.
· Drift af produktionshal: Medansvar for den daglige drift og vedligeholdelse af vores bygninger, værktøj og produktionsudstyr.
· Indkøb af materialer til produktion og emballage
· Medansvar for vedligehold og ansvar for værktøj og udstyr i produktionshallen
· Drift og indretning af produktionsområdet – herunder optimering af arbejdsgange og fysiske rammer
Arbejdet foregår indendørs, og selvom der er tale om håndværksarbejde, er det ikke decideret tungt fysisk. Vi søger en kollega, der både kan tage fat og tænke med – og som har lyst til at sætte sit præg på måden, vi arbejder på.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du f.eks. er tømrer eller har andre relevante håndværksmæssige kompetencer, og en god forståelse for konstruktion, materialer og design. Du arbejder selvstændigt, løser opgaverne struktureret og har en god fornemmelse for kvalitet i håndværket.
Vi ser gerne, at du …
· Er praktisk orienteret og trives med at tage ansvar for egne opgaver
· Arbejder kvalitetsbevidst og struktureret
· Har sans for design og funktion, når der skal bygges specialpaller og produktionsudstyr
· Har erfaring fra tidligere job – vi søger ikke en nyuddannet, men gerne en erfaren håndværker, der søger nye rammer og udfordringer
· Kan samarbejde i team men også arbejde selvstændigt
Dertil er det et plus hvis du …
· Har erfaring med sikkerhed og orden i en produktionshal
· Har truckcertifikat
· Har erfaring med eller interesse for arbejde i AutoCAD, BricsCAD eller lignende
Til gengæld tilbyder vi et arbejdsmiljø, hvor vi arbejder med bæredygtige løsninger og innovative projekter inden for solcelleteknologi. Hos os er der mulighed for en alsidig hverdag med ansvar og varierende opgaver, og du vil blive en del af et team, der arbejder målrettet på at fremme bæredygtig arkitektur.
Arbejdstid og muligheder
Stillingen kan både være fuldtid eller deltid, afhængigt af dine kompetencer og lyst til at påtage dig ansvar. Der er god mulighed for at forme stillingen i takt med at vi udvikler vores produktion.
Vil du vide mere?
Send din ansøgning eller dine spørgsmål til Vilde Volder på vvr@solarlab.dk.