Tekniker søges til fuldtidsstilling ved Fødevarestyrelsens Kødkontrol ved Danpo A/S og Rokkedahl Food fjerkræslagterier

fuldtid
Tekniker søges til fuldtidsstilling ved Fødevarestyrelsens Kødkontrol ved Danpo A/S og Rokkedahl Food fjerkræslagterier
  • Fødevarestyrelsen Århus
  • Vestre skovvej 3, 9600 Vesthimmerlands
Vil du være med til at sikre dansk fødevaresikkerhed i topklasse? Og trives du i en arbejdsplads med faglighed, sammenhold og en god portion humor? Så er der nu mulighed for at blive en del af et team med faglighed, sammenhold og fællesskab

Om jobbet

Som tilsynstekniker vil din primære arbejdsopgave være PM kontrol på båndet, men det vil også være muligt at påtage sig andre driftsopgaver ved kompetenceudvikling. Du vil blive en del af et fagligt dygtigt team bestående af 4 dyrlæger, 5 teknikere og en sekretær og 1 sektionsleder.

Dine arbejdsopgaver vil derfor omfatte følgende:

  • Kødkontrol
  • Prøveudtagning
  • Diverse administrative opgaver
  • Det forventes, at du følger med på mail og intranet, så du er opdateret
  • Det forventes, at du følger op på e-læring, så din faglighed er opdateret
  • Du skal læse og følge interne instrukser og vejledninger, som fastlægges af leder og som aftales med kollegaer
  • Du skal deltage i interne møder. Det kan være fysiske møder og møder via Teams
Hvad kan vi tilbyde dig?

Et fagligt stærkt team, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på kulturen.

En dynamisk arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden på tværs af faggrænser.

Løbende kompetenceudvikling, så du altid er skarp på dit fag.

En hverdag, hvor seriøst myndighedsarbejde går hånd i hånd med et godt arbejdsmiljø.

Om dig

Det er en forudsætning for ansættelse, at du er uddannet som tilsynstekniker i hvidt kød, og det kan være en fordel, hvis du også er uddannet i det røde kød.

Endvidere forventer vi at:

  • Du er fagligt interesseret og omhyggelig med dit arbejde
  • Du har gode samarbejdsevner, er aktiv og fleksibel og fungerer godt i en gruppe
  • Du er opmærksom på dine kompetencer og spørger til råds, når du er i tvivl
  • Du er hjælpsom og ser kontrolopgaven som et samarbejde
  • Du kommunikerer godt på dansk
  • Du er indstillet på, at der løbende sker regel- og procedureændringer i dit arbejde
  • Du befinder dig godt i rollen som myndighed og tager ansvar for at være ”et godt eksempel”
  • Du er åben og ærlig og gør dit til, at skabe en arbejdsplads præget af godt humør og samarbejde
  • har kørekort til personbil
Om virksomhederne

Danpo A/S, Vestre Skovvej 3, 9600 Aars slagter kyllinger. Der er dagligt beskæftiget én dyrlæge og 2 teknikere i kontrollen. Der kører 2-holdsskift og arbejdstiden ligger som udgangspunkt i tidsrummet 04:30-12:45 samt fra kl. 20:00 til 04:30.

Rokkedahl Food, Vårvej 65, 9240 Nibe slagter kyllinger. Der er dagligt beskæftiget én dyrlæge og 1 teknikere i kontrollen. Der kører 2-holdsskift og arbejdstiden ligger som udgangspunkt i tidsrummet 04:30-11:30 samt fra 21:30-04:30.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Aflønning og øvrige ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende Organisationsaftale for tilsynsfunktionærer ved eksportautoriserede slagterier mv.

Hovedtjenestestedet vil være Danpo A/S, Vestre Skovvej 3, 9600 Aars.

Det er en forudsætning, at ansøgere har kørekort til personbil.

Tiltrædelse er den 1. juni 2025 eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Susanne Frandsen på telefon 72 27 55 68, såfremt du har spørgsmål til stillingen, og du opfordres til at læse mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk.

Din ansøgning

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lotte Brink på 72275011, og du opfordres til at læse mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk.

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning, CV, bilag, eksamensbevis, autorisation og gerne referencer til tidligere arbejdsgivere online i vores rekrutteringssystem, senest 15. maj 2025.

Samtaler forventes afholdt d. 27. maj 2025.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.



Log ind