Tekniker og handyman

deltid
Tekniker og handyman
  • RISTERIET ApS

Vi søger tekniker til at lave service og reparation af forskellige kaffeudstyr.  Samt være handyman i vores produktion, herunder teknisk hjælp med vores kafferistere.

Igennem mange år har vi solgt espressomaskiner, kaffekværne og hjemmeristere. Derfor har vi et lille værksted så vi kan tilbyde kunder service og reparation af deres udstyr købt hos os.

Færdigheder der ønskes er:

  • har gerne en relevant uddannelse (elektriker, finmekaniker eller lignende) dog ikke et krav
  • har erfaring med fejlsøgning af tekniske produkter
  • har en systematisk tilgang til opgaverne og sans for detaljer
  • har interesse for kaffe og de forskellige brygmetoder
  • er udadvendt og har glæde ved daglig kontakt til vores kunder 
  • taler og forstår dansk
  • mestrer engelsk på et niveau, så tekniske manualer kan læses og forstås
  • Serviceminded tilgang og kunden først mindset

Vi tilbyder at blive del af et lille kaffehold ude på vores fabrik i Glostrup. Her arbejder vi alle hverdage fra morgen til eftermiddag med kafferistning, pakkeri og forsendelse. Under samme tag har vi en lille butik, et showroom og så vores værksted.

Der er altid noget at lave med store og små opgaver. Mange af vores maskiner i produktionen (kafferistere, industrikværne, smeltemaskiner, osv) kræver ofte en kærlig hånd og vedligeholdelse. Så jobbet som tekniker hos os er et alsidigt job.

Vi skal bruge en med minimum alm kørekort, med god fysik til at stå og gå meget på en dag og en som kan arbejde på en røgfri arbejdsplads.  

Jobbet er timelønnet og 3 eller 4 dage om ugen (21-28 timer). Altså ikke fuld tid, så der er mulighed for mange forskellige jobsøgere. Du kan kombinere med et andet arbejde, studie eller lignende. Du kan være flexjobbere og seniorer. Osv.

Log ind