Én studentermedarbejder søges til at hjælpe med at indskrive og kvalitetssikre feltskemaer fra naturgruppens besigtigelser af § 3 naturarealer. Feltarbejdet foregår i nogen grad digitalt via direkte indtastning i Naturdatabasens app, men der er fortsat et behov for hjælp til indtastning af feltskemaer, der foretages på papirfeltskemaer, og som skal indtastes i naturdatabasen.
Den anden opgave foregår mest fra marts-september med at håndtere den administrative del af kommunens opgave med at bekæmpe invasive planter, særligt kæmpe-bjørneklo og japan-pileurt. Ud fra de henvendelser vi modtager fra kommunens borgere, skal du vurdere, hvad næste skridt er i processen, og have dialog med dem, der udfører bekæmpelsen af invasive arter ude på arealerne.
Derudover er der tilsyn med kendte bestande af invasive arter og kontakt til lodsejere og andre ad hoc-opgaver indenfor området.
To studentermedarbejdere søges til hjælp af en bred vifte af vandløbsrelaterede opgaver. Opgaverne består af tilsyn, monitering, dataindsamling, bearbejdning af data samt indtastning af data i Danmarks Miljøportal, samt hjælp til udarbejdelse af forskellige notater og rapporter i forbindelse med konkrete projekter.
Der vil til alle stillinger også være ad hoc-opgaver fra især natur- og vandløbsområderne, så du får variation i arbejdet, større kontaktflade og indblik i arbejdet i en kommune som Aarhus, når vi administrerer efter lovgivning og udfører natur- og vandprojekter.
Din profilDet er en betingelse, at du har kørekort til personbil, da jobbet af og til kræver besigtigelser i felten.
Vi tilbyderDu bliver en del af Teknik og Miljø, Natur og Miljø med hovedsæde i Brabrand. Du bliver tilknyttet Naturafdelingen på over 20 medarbejdere, der arbejder med natur, skov, kyst, hav og vandløb.
Vil du med på holdet?
Så klik på "Ansøg" nedenfor for at sende din ansøgning og CV senest 1. august 2025. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkår:Stillingen som studentermedarbejder er fast med forventet tiltrædelse senest 1. september 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 32.
Arbejdstiden er min. 8 timer om ugen (flextid) med mulighed for hjemmearbejde. Arbejdssted er Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!