Teaterbyggere søges til projekter på Den Danske Scenekunstskole

fuldtid
Teaterbyggere søges til projekter på Den Danske Scenekunstskole
  • Den Danske Scenekunstskole
  • Per Knutzons Vej 5, 1437 København
I forbindelse med Den Danske Scenekunstskoles årgangsprojekter, søger vi byggere som kan omsætte scenografiske koncepter til en færdig scenografi.



OM DIG

  • Vi forestiller os at du har en tømrerbaggrund og forståelse for at bygge og konstruere til scenekunst/teater.
  • Du har solide bygge- og konstruktionskompetencer, og interesse for andre fagligheders arbejde.
  • Du er løsningsorienteret og har gode samarbejdsevner, og du er forberedt på at indgå i tæt samarbejde med studerende og ansatte.
  • Du har erfaring med forskellige typer af byggeteknikker, materialer og overflader – og er parat på at foreslå løsninger, når nye udfordringer opstår i byggeprocessen
  • Du er sikkerhedsorienteret og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø


OM PROJEKTERNE

Årgangsprojekterne på Den Danske Scenekunstskole er tværfaglige forløb, hvor de studerende bringer deres fagligheder i spil, for at realisere et færdig scenekunstnerisk værk i 1:1 skala. Studerende fra linjerne instruktion, scenografi, lyddesign og lysdesign arbejder sammen med de produktionsfaglige linjer: ledelse (produktions- og forestillingsledere) og realisering (rekvisitører og scenemestre), samt skuespil, med at udvikle og realisere de færdige værk. Projekterne er et læringsforløb hvor arbejdsprocessen og refleksionerne undervejs er lige så vigtige som det færdige værk.

Du kommer derfor til at indgå som bygger i et læringsprojekt, og dine samarbejds- og formidlingsevner bliver vigtige.


OM OPGAVEN SOM TEATERBYGGER PÅ SCENEKUNSTSKOLEN

De scenografiske produktioner bygges på skolens værksteder/produktionsrum, på Holmen i København, i tæt samarbejde med de studerende. Samarbejdet med de studerende kan variere fra projekt til projekt – fra kunstnerisk og teknisk sparring til aktiv deltagelse i realiseringsprocessen (eksempelvis arbejde med overflader).

Scenografierne skal kunne bygges inden for de fysiske, tidsmæssige og økonomiske rammer, der gælder for det enkelte projekt. Skolen hjælper de studerende med at udvikle og planlægge et scenografisk koncept, der i både størrelse og kompleksitet er realistisk og kan realiseres inden for disse rammer.

Når du kommer ind som teaterbygger er scenografien færdigprojekteret. Opgaven handler dermed om at oversætte de tekniske tegninger og planer til en færdigbygget scenografi.

På førsteårsprojektet vil du arbejde alene med at bygge et projekt over en periode på 3 uger. Du vil have en byggerkollega som parallelt arbejder med at realisere et andet projekt, idet der er to projekter per årgang.

På tredjeårsprojektet vil du arbejde i et team sammen med én anden bygger over en periode på 3 uger. Du vil have to andre byggerkollegaer som parallelt arbejder med et andet projekt, idet det er to projekter per årgang.

På førsteårsprojektet vil du skulle samarbejde med en scenemesterstuderende, mens der på tredjeårsprojektet indgår en professionel scenemester i projektet.



LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Opgaven med at bygge tredjeårsprojektet ligger i Uge 12 – 15, der arbejdes ikke i uge 14 grundet påskeferie.

Opgaven med at bygge førsteårsprojektet ligger i Uge 18 – 20.

Du ansættes i en timelønnet stilling, hvor du arbejder 37 timer om ugen, i de uger hvor det er planlagt med byg. Dit timeantal afhænger af om du ansættes for begge projekter, eller et af dem. Der vil også afsættes tid til on-boarding.

Løn efter relevant statslig overenskomst samt erfaring.

Vi forventer at skulle ansætte 4 byggere.

Du vil referere til lederen af Iscenesættelse, Ole-Morten Algerøy. Dit arbejdssted er Scenekunstskolens campus i København.



ANSØGNING

Søg stillingen ved at klikke Søg stillingen herunder og upload din ansøgning senest d. 2. december. Ansøgninger, som modtages efter dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning.

Ansøgningen skal indeholde:

  • en motiveret ansøgning
  • CV med tydelig angivelse af dine erfaringer og kompetencer
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Yderligere oplysninger om ansøgningsprocessen og stillingen kan fås ved henvendelse til Ole-Morten Algerøy (omal@scenekunstskolen.dk, 40 19 05 13)

Den Danske Scenekunstskole ser forskellighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE

Den Danske Scenekunstskole er en kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Skolen er hjemsted for et moderne, kunstnerisk læringsmiljø, der inspirerer til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement.

Med videregående uddannelser på bachelor-, kandidat- og diplomniveau fordelt på campusser i Aarhus, Fredericia, Holstebro, Odense og København uddanner skolen toneangivende scenekunstnere med en solidt funderet praktisk og teoretisk faglighed og en kritisk bevidsthed om kunstens rolle i samfundet.

Gennem forskning og udvikling af nye værker, viden og metoder inden for et bredt spektrum af scenekunstneriske discipliner er skolens undervisere og studerende med til at udvikle scenekunstens fagområder og sætte aftryk på kunst- og kulturlivet nationalt og internationalt.

Læs mere på ddsks.dk.

Log ind