Teamorienteret HR-konsulent

fuldtid
Teamorienteret HR-konsulent
  • Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse
  • Sdr.Stationsvej 30, 4200 Kalundborg

Nu har du muligheden for at blive en del af et stærkt team og være med til at forme fremtidens arbejdsplads. Efter 16 års dedikeret indsats har vores kære kollega valgt at tage på velfortjent pension, og vi søger derfor en engageret HR-konsulent, der brænder for personaleadministration og har lyst til at blive en del af vores dynamiske afdeling; HR- og Organisation. Du skal være med til at løfte en bred vifte af opgaver inden for personaleadministration og mange andre spændende opgaver.

Hos Absalon arbejder vi tæt sammen på tværs af uddannelser, campusser og funktioner for at skabe de bedst mulige løsninger for både vores studerende og medarbejdere. Vi er på en spændende rejse, hvor vi konstant udvikler os - uanset om det handler om digitalisering, studieadministration eller udvikling af nye arbejdsmetoder. Vi vil gerne have dig med på rejsen, så vi sammen kan skabe et endnu bedre Absalon.

Enhver medarbejder på Absalon - uanset funktion og opgaver - skal bidrage til, at vores studerende føler sig velkomne og bliver inddraget i alt, hvad der har med deres uddannelse og studieliv at gøre.

Din profil
Vi leder efter en team- og detaljeorienteret HR-konsulent, der har mod på at tage ansvar og samtidig trives i et samarbejdende og uformelt miljø. Vi forestiller os, at du:

Er grundig og arbejdsom. Du finder glæde i at holde styr på detaljer og sikre, at opgaver bliver løst korrekt og til tiden.

Er struktureret og selvstændig. Du trives med at arbejde med deadlines og tager ansvar for dine opgaver med stor selvstændighed.

Er serviceminded. Med en bred kontaktflade internt i organisationen er det vigtigt, at du er imødekommende og hjælpsom.

Er erfaren i administration. Har du erfaring fra den offentlige sektor, er det et plus, men vi tilbyder også grundig oplæring, så du bliver ekspert i statens personaleaftaler og systemer.

Derudover forventer vi os, at du:
  • er kontoruddannet og har erfaring med administrative opgaver - gerne med en bred vifte af HR-opgaver.
  • er en holdspiller, der bidrager til et godt arbejdsmiljø og er klar til at tage del i det fælles ansvar.

Dine arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

Ansættelsesprocesser: Du håndterer ansættelsesforløb fra start til slut og sikrer, at alt er på plads, så nye kolleger kan komme godt i gang.

Kontrakter og lønaftaler: Du sørger for, at alle nyansatte får de rette dokumenter, og at løn og aftaler er korrekt på plads.

Barsel og personalepleje: Du er vores specialist, når det kommer til barselsregler og aftaler - vi sørger for oplæring, hvis du ikke er ekspert endnu.

Spændende projekter: Du vil også være en del af udviklingsprojekter og få indblik i, hvordan vi optimerer både processer og arbejdsgange på tværs af organisationen.

Dine kolleger
Du bliver en del af en kompetent og engageret HR-afdeling, der glæder sig til at byde dig velkommen.

Vi værdsætter den uformelle stemning og samarbejde, hvor der er plads til både faglig sparring og sociale pauser.

Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde - for os er balance mellem arbejdsliv og fritid vigtigt.

Vores kontor ligger på Campus Slagelse - lige ved stationen, så det er nemt at komme til og fra arbejdet. Hvis du ikke allerede er i topform, er der mulighed for at tage de berømte 83 trappetrin op til 4. etage.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på fuld tid, og vi vil gerne have, at du begynder senest den 1. oktober 2025.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du - fra og med uge 32
  • kontakte Teamleder Tomas Isholt på tlf. 7248 1069 eller mail toi@pha.dk. Bemærk, at vi holder sommerferie i uge 28 - 31.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her her eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side senest den 18. august 2025. https://phabsalon.dk/om-absalon/job-i-absalon
  • Vi forventer at afholde 1. samtale den 20. august og 2. samtale den 26. august 2025

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.

Log ind