Er du god til at bedrive faglig ledelse og sætte borgeren først, i tæt samarbejde med medarbejdere og lederkollegaer.
Har du en solid sundhedsfaglig baggrund, og vil du finde det inspirerende at bidrage til kompetent forandrings- og forankringsledelse i en organisation med små tværprofessionelle teams. Så er det dig vi søger.
Vi er en organisationen som består af 800 medarbejdere der yder pleje, træning, sygepleje og praktisk hjælp. Vi har skarpt fokus på rehabilitering til omkring 1000, primært ældre borgere, der enten bor på plejehjem, eller modtager besøg af hjemmeplejen.
NV26 er et udekørende team, der for nuværende består af 3 miniteam, som er sammensat på tværs af fagligheder.
Vi er i fuld gang med at forankre Ældreloven under overskriften ”Vi ses i morgen” hvor målet er at arbejde i små teams tæt på en mindre gruppe af borgere, hvor den ældres selvbestemmelse understøttes med tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.
Teamet arbejder ud fra en helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i borgerens aktuelle livssituation, og hvor der skabes så stor kontinuitet og sammenhæng i hjælpen som muligt.
Du får ledelsen af et velfungerende tværprofessionelt sammensat team, som arbejder med stor faglighed og med et stort engagement.
Du får et tæt samarbejde med et kompetent lederteam. Teamet understøttes af driftsupport, samt en kvalitets- og læringssupport. Der er fokus på den borgercentrede omsorg, faglige og situationsbestemte ledelse af de små teams.
Du kan se job- og personprofil her.
I den kan du læse hvilke personlige og faglige kompetencer du skal være i besiddelse af, for at komme i betragtning til stillingen.
Præsentation af Distrikt NordVest
Distrikt NordVest er et af 2 distrikter under Center for Sundhed og Ældre i Næstved Kommune. Distriktet består af 9 hjemmeplejeteams og 12 plejecenterteams.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse den 1. marts 2026.
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte distriktschef Elisabeth Kjær på telefon 2486 3757 for en aftale om et besøg og yderligere drøftelse af stillingens indhold.
Ansøgningsfrist torsdag 22. januar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 26. januar 2026.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.