Teamleder til Stu Højagergaard

fuldtid
Teamleder til Stu Højagergaard
  • AKUcenter Højagergaard
  • Højager 20, 3550 Slangerup
Brænder du for at udvikle unge med særlige behov? Og er du god til at sætte en professionel og tryg ramme om et ungdomsmiljø – både som teamleder og underviser? Så er du måske den teamleder, vi søger til vores Stu i Slangerup, der både skal have en rolle som leder og indgå i undervisningen.

Vi er i gang med en spændende udvikling i vores voksende stu (ca. 25 elever) både ift. struktur, rammer, indhold, målgrupper og det pædagogiske metodegrundlag. Det kan du blive en del af - sammen med dine seks stu-kolleger. Det er derfor vigtigt, at du har stu-erfaring og både kan lede, undervise og stå i spidsen for en god daglig struktur, professionelle arbejdsgange og gode administrative processer.

Som teamleder bliver din rolle bl.a. at styrke pædagogikken yderligere – og skabe den ideelle balance mellem lærer- og pædagogkompetencer, som vi mener giver den bedste stu. Vi ønsker os desuden en teamleder med solid viden om en eller flere af vores målgrupper - elever, der typisk har udviklingshandicap, udviklingsforstyrrelser (autisme og ADHD) eller psykisk sårbarhed. Du får direkte reference til forstanderen.

Dine arbejdsopgaver
  • Ledelse af vores stu-team, inkl. personaleledelse, driftsøkonomi og kvalitetssikring
  • Formidling om vores stu til elever/pårørende og UU-vejledere ved rundvisninger, Stu´ens Dag mm.
  • Løfte kvaliteten af vores stu yderligere, herunder videreudvikle stu´s praktiketablering - bl.a. ved at skabe netværk og indgå virksomhedsaftaler
  • Indgå i undervisningen samt udarbejde dokumentation, bl.a. forløbs- og undervisningsplaner og funktionsevnebeskrivelser

Om dig som leder
  • Du uddannet lærer eller har anden relevant uddannelse
  • Du har ledelseserfaring - og er måske godt i gang med en diplomuddannelse i ledelse
  • Du har analytiske evner og et godt overblik og er god til at skabe struktur
  • Du er en god samarbejdspartner og tager gerne initiativet, når der skal skabes nye kontakter

Om dig som underviser
  • Du er en inspirerende formidler – og gør det praktisk, kreativt og digitalt
  • Du har fokus på initiativ, handling og udvikling
  • Du er dygtig som kontaktperson og god til at inddrage eleverne i at sætte og evaluere mål
  • Du har god erfaring med praktiketablering og samarbejdet med virksomheder

Vi tilbyder
  • en attraktiv arbejdsplads, der er i gang med en spændende forandringsproces
  • lederuddannelse - hvis du ikke allerede har det
  • høj grad af indflydelse og ansvar ift. opgaveløsningen og arbejdspladsens udvikling
  • varierende arbejdsopgaver med faglig bredde og kompleksitet
  • engagerede og dygtige kolleger, der lægger vægt på arbejdsglæde og et tværgående samarbejde
  • ekstern supervision og gode muligheder for efteruddannelse
  • gode kantineforhold

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest 16. juni 2025, kl. 12.00.

Samtaler afholdes i uge 25. og 26.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og omfattet af lokal løn efter overenskomst – med tiltrædelse 1. august 2025.

Har du spørgsmål til stillingen,
og måske interesseret i en rundvisning, er du velkommen til at kontakte forstander Karsten Bendix på telefon 26 37 49 56.

Om os
Stu Højagergaard er en del af AKU Center Frederikssund – en mangfoldig organisation med 75 ansatte fordelt på fire matrikler i hhv. Slangerup og Frederikssund. Vi har tilbud inden for Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, §103 beskyttet beskæftigelse og §104 aktivitets- og samværstilbud og har 225 elever og borgere i tilbud hos os. Læs mere: akucenter.frederikssund.dk.

 

Log ind