Teamleder til stadieplanlægning

fuldtid
Teamleder til stadieplanlægning
  • Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43
  • Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
Kunne du tænke dig at være med til at sikre en god stadieplanlægning og bygbarhed af de mange komplekse projekter på jernbanen? Som vores nye teamleder har du nu muligheden for at komme ind i en af Danmarks bedste projektorganisationer.

I stillingen får du ledelsesansvaret for et af de to teams i Banedanmark, der står for at definere udførslen af projekterne på banen. Teamet i København er veletableret med 6 dygtige stadieplanlæggere, samt en enkelt studentermedarbejder, mens teamet i Fredericia er under opbygning.

Du er med til at udvikle teamet og tager også del i opgaveløsningen

Stadieplanlægning i Banedanmark er ca. en 4 år gammel sektion, som blev insourcet for at højne kvaliteten samt skabe en mere ensformighed i måden, vi arbejder. Vi er godt i gang, men arbejder hele tiden på at forbedre os, og her bliver du en vigtig brik.

Stillingen indebærer en bred kombination af opgaver – både administrative, drifts- og udviklingsopgaver. Som teamleder får du en central rolle i at sikre overblik, koordinering og involvering på tværs af projekter og interessenter. Du vil både skulle varetage personaleansvar, agerer faglig sparring og arbejde strategisk med at udvikle teamet.

Dine primære opgaver omfatter:

  • fungere som fagansvarlig for stadieplanlægning i samarbejde med den anden teamleder i stadieplanlægning
  • kvalitetssikring af stadieplanlægning af projekter på banen
  • sikre, at vi leverer alle projekter til tiden i rette kvalitet
  • ledelse af teamet, herunder opgaveplanlægning, ressourcestyring, projektopfølgning og målstyring
  • sikre tværfaglig koordinering i et godt tværfagligt samarbejde både med projektorganisationen samt med Trafikdivisionen
  • videreudvikle på metoder, værktøjer og standarder inden for stadieplanlægning
Gode samarbejdsevner og evne til at prioritere

Vi forestiller os, at du har minimum 5 års erfaring med planlægning – gerne planlægningserfaring inden for byggeri og anlæg. Derudover vægter erfaring med standardisering af processer og løbende forbedringer positivt. Det er ikke en forudsætning, at du har jernbaneerfaring, men i stillingen vil det gavne dig at have jernbaneerfaring eller erfaring med ledelse af medarbejdere inden for tekniske fag.

Derudover ser vi rigtig gerne, at du:

  • arbejder struktureret og er i stand til at bevare overblikket og prioritere i et arbejdsmiljø med mange sideløbende projekter
  • formår at lytte, men også er i stand til at skære igennem, når det er nødvendigt
  • er kvalitetsbevidst og formår at kombinere teknisk faglighed med solid evne til at lede medarbejderne sikkert i mål
  • er en god kommunikator (skriftligt og mundtligt), samt forstår vigtigheden i at etablere et godt netværk og relationer på tværs.
Din nye arbejdsplads er fyldt med gode kollegaer og opgaver

Vi har et solidt fagligt miljø, hvor vi møder opgaverne og hinanden med motivation og engagement.

Vi arbejder systematisk og målrettet med diversitet, inklusion og ledelse, så Banedanmark har plads til alle, der kan og vil være med til at sikre en attraktiv jernbane. For at sikre den konstante udvikling af ledelseskompetencerne i Banedanmark gennemfører vi løbende udviklingsforløb, hvor du vil møde ledere fra andre områder. Der er her mulighed for at netværke, erfaringsudveksle og sikre et godt fællesskab omkring god ledelsespraksis.

Banedanmark er desuden en moderne arbejdsplads med gode rammer for et arbejdsliv i balance. Vi kan bl.a. tilbyde fitnessrum, kantineordning og sundhedsordning.

Dit arbejdssted bliver vores hovedkontor i København tæt ved Dybbølsbro Station. Banedanmark har også lokationer i henholdsvis Fredericia og Ringsted, hvor nogle af dine samarbejdspartnere vil være placeret. Derfor skal du forvente omkring en rejsedag om måneden til en af disse lokationer.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Teamleder Troels Bruun Hansen. Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Søg stillingen ved at klikke på linket ”Søg stilling” og følg instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Log ind