Grønne ambitioner og stærkt sammenholdVil du sætte dit præg på vores grønne byrum og natur? Har du lyst til at stå i spidsen for et engageret og erfarent hold, hvor trivsel, kvalitet og grøn udvikling går hånd i hånd? Som vores nye teamleder til Park og Grønne områder får du en central rolle i at sikre, at Vordingborg Kommunes grønne glæder fortsat kan nydes af beboere og besøgende – nu og fremover.
Hvem er duVi ser dig som en dedikeret og relationsstærk leder, der finder motivation i at få andre til at lykkes og vokse. Du har erfaring med personaleledelse og trives i et miljø, hvor tradition og nytænkning går hånd i hånd. Din baggrund kan være inden for pleje af grønne områder, for eksempel som anlægsgartner, jordteknolog, landskabsarkitekt eller lignende, men det vigtigste for os er, at du kan lede, motivere og skabe resultater sammen med andre. Du har økonomisk forståelse, er god til at formidle både i skrift og tale, og arbejder gerne digitalt. Samtidig er du nysgerrig, åben over for forandringer og har let ved at skabe netværk – både internt og eksternt.
Dine opgaver og ansvarsområderSom teamleder får du et bredt og varieret ansvar. Dine primære opgaver vil være at lede, inspirere og udvikle et team af dygtige medarbejdere, både faglærte og ufaglærte, med støtte fra to holdledere. Du planlægger og følger op på driftsopgaver, har det administrative ansvar for vinter- og glatføreberedskab, og står for økonomistyringen i dit driftsområde. Det bliver din opgave at sikre høj kvalitet i vores grønne områder ved kommunale bygninger, parker og naturarealer, og du vil indgå tæt i dialog med borgere, skole- og børnehaveledere og kolleger på tværs af organisationen. Derudover er du aktiv i tværgående projekter, bidrager til den grønne omstilling og inddrager din viden om maskiner og materiel, så vi sammen finder de bedste løsninger.
Det får du hos osHos os bliver du en vigtig del af et handlekraftigt og udviklingsorienteret ledelsesteam, hvor samarbejdet og ambitionerne er høje. Vi tilbyder et arbejdsmiljø med engagerede kolleger, mulighed for at præge vores udvikling og gode rammer for din personlige og faglige vækst. Vi tror på frihed under ansvar, deler gerne viden og støtter hinanden, og vi gør en dyd ud af at sikre, at du får en god start – blandt andet gennem et grundigt onboardingforløb. Her får du mulighed for hjemmearbejdsdage, alsidighed i opgaverne og tætte samarbejder med både borgere, brugere og foreninger.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og arbejdsstedet er Mønsvej 130, 4760 Vordingborg. Tiltrædelse sker snarest muligt og vi tilrettelægger naturligvis opstarten så den passer både dig og os.
Kontakt og ansøgningHvis du har spørgsmål, eller gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Tanja Wichmann Jørgensen på telefon 51 73 21 61 eller på mail tajo@vordingborg.dk, gerne inden 18. december 2025 hvor juleferien starter.
Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan være med til at udvikle vores grønne områder.
AnsøgningsfristDen 4. januar 2026.
AnsættelsessamtalerAfholdes d. 8. og 9. januar og dertil eventuelt 2. samtalerunde
AnsættelsesdatoSnarest muligt.
Vordingborg KommuneVordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!