Teamleder til nyt team inden for medicinsk udstyr

fuldtid
Teamleder til nyt team inden for medicinsk udstyr
  • Lægemiddelstyrelsen
  • Axel Heides Gade 1, 2300 København S
Lægemiddelstyrelsens arbejde med medicinsk udstyr er et område i løbende udvikling. Der vil derfor i teamlederrollen være særlig fokus på at skabe en god balance mellem at håndtere mange spændende opgaver og samtidig værne om et godt og trygt arbejdsmiljø. Vil du være med til det?

Dine primære arbejdsopgaver
Du skal være med til at sætte ekstra ledelseskraft ind på bestemte områder i sektionen. Sektionen har fladt hierarki og vi arbejder netværksbaseret med hinanden på kryds og tværs. Du vil indgå i et tæt samarbejde med både sektionslederen og med enhedsledelsen. Enhedsledelsen kommer med dig til at bestå af 6 ledere. I Lægemiddelstyrelsens målbillede indgår ledelsesdisciplinerne personaleledelse, driftsledelse, falig ledelse og strategisk ledelse. Du vil få dit eget ledelsesrum inden for alle discipliner, men du skal primært løse opgaver inden for sektionsområdet. Dine vigtigste opgaver vil være

  • Personaleledelse
  • Sagsbehandling af hændelsesindberetninger og indberetninger af sikkerhedskorrigerende handlinger
  • Lede videreudviklingen af den risikobaserede tilgang til sagsbehandling af hændelsesindberetninger og sikkerhedskorrigerende handlinger
  • Lede udviklingen af signaldetektering af hændelsessager og sikkerhedskorrigerende handlinger
  • Lede udviklingen af en databaseret og automatiseret behandling af hændelsessager
  • Bistå sektionlederen i store og små ledelsesopgaver i Enhed for Medicinsk Udstyr
Din hverdag hos os
Du bliver en del af Sektion for Markedsovervågning og Brugersikkerhed, hvor vi i dag er 17 personer. Du bliver nærmeste personaleleder for omkring 7 medarbejdere. Linjen for personaleledelsen lægges i et fællesskab mellem dig og sektionslederen, således at den er ens i sektionen. Vi er et tværfagligt dygtigt og omsorgsfuldt hold. Vi går op i at agere professionelt, samtidig med at vi har det rart sammen. Vi hjælpes ad og arbejder bæredygtigt med plads til at passe på sin familie og være syg. Vi går på arbejde ud fra ønsket om at øge patientsikkerheden for danske og europæiske patienter. Vi servicerer borgere, sundhedspersoner og virksomheder og arbejder både på nationalt og europæisk plan. Vi har særligt ansvar for markedsovervågningen af medicinsk udstyr, der er på det danske marked. Lægemiddelstyrelsen administrerer lovgivningen for medicinsk udstyr i Danmark på baggrund af europæiske forordninger.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en relevant akademisk uddannelse og mere end 3 års erhvervserfaring. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til og interesse for sundhedsområdet, medicinsk udstyr, regulatorisk arbejde, datadrevet forandring og ledelse.

Vi leder efter en der:

  • Er nysgerrig på andre og åben for egen udvikling
  • Understøtter at medarbejderne udvikler sig og selv træffer beslutninger og handler
  • Er med til at skabe et trygt og tillidsfuldt udviklingsmiljø, der handler om læring og øvelse
  • Gerne vil arbejde i et komplekst og foranderligt felt.
  • Er motiveret for at yde god service over for borgere, sundhedspersoner og virksomheder.
  • Evner at bringe sin faglighed i spil sammen med andre fagligheder og synsvinkler ved at lytte efter hvad andre har på hjertet.
  • Tager initiativ til gavn for helheden.
Vi tilbyder

  • Muligheden for at gøre en forskel for patienter ved at øge sikkerheden ved medicinsk udstyr.
  • En varieret hverdag, hvor du er med til at definere feltet.
  • Mulighed for at indgå i styrelsens mentorpogram for nye teamledere
  • Fleksible arbejdsrammer, der understøtter din balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • En arbejdsplads der har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø med blandt andet psykologisk tryghed.
  • En aktiv personaleforening, en kunstforening og en social aktiv sektion og enhed
Om Enhed for Medicinsk Udstyr
Sektion for Markedsovervågning & Brugersikkerhed er en ud af tre sektioner i Enhed for Medicinsk Udstyr. Sektionens hovedopgaver er sikkerheds- og markedsovervågning. Enheden har myndighedsansvaret for at overvåge sikkerheden af medicinsk udstyr i hele dets livscyklus – fra kliniske studier til udstyret tages af markedet. Vi er omkring 50 medarbejdere, der arbejder med medicinsk udstyr i styrelsen.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller anden gældende overenskomst.

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Maj-Britt Juhl Poulsen på 2917 0930 og enhedschef Jeppe Larsen på 2966 1207

Du kan læse mere om os og vores opgaver på Lægemiddelstyrelsen.dk.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Vi forventer at holde 2 samtaler. Der kan forekomme test. Vi regner med at holde 1. samtale i uge 18-20

Log ind