Du får en central rolle med ansvar for teamets retning og faglige udvikling, i en virksomhed der arbejder med kritisk infrastruktur. Din opgave bliver at sætte tydelige mål og sikre, at arbejdsprocesser og løsninger er effektive, agile og teknisk velfunderede. Vi søger en nærværende leder med solid IT-baggrund, som kan understøtte den faglige udvikling og samtidig styrke samarbejdet og trivslen i afdelingen.
Dine ansvarsområder vil være:
En stilling med stor selvstændighed og gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et uhøjtideligt og tværfagligt miljø med gode kolleger, der tror på det de laver og som gør en forskel i en varieret hverdag. Vi lægger vægt på at uddanne vores medarbejdere, så de hele tiden har de rette kompetencer.
Du vil blive en del af ledergruppen i IT, som er kendetegnet ved en uformel stemning samtidig med, at vi sætter stor pris på hinandens faglighed. Vi stortrives med at hjælpe forretningen og værdsætter et tæt samarbejde baseret på tillid og respekt.
Vi er en arbejdsplads der er præget af engagement og godt humør. Vi har fokus på samarbejde, arbejdsmiljø, videndeling og fleksibilitet. Derudover kan vi tilbyde gode medarbejderforhold med bl.a. fleksibel arbejdstid, en aktiv personaleforening og en god kantine.
Som teamleder for IT-drift er det afgørende, at du kan skabe overblik og prioritere opgaver i et miljø, hvor sikkerhed og stabilitet er altafgørende. Du tager ansvar for både teamets trivsel og den tekniske drift og formår at træffe beslutninger – også under pres – med ro og professionalisme.
Du er en stærk kommunikator, der kan formidle komplekse tekniske problemstillinger på en klar og forståelig måde, både til dit team og til resten af organisationen. Samtidig har du en empatisk og lyttende tilgang til ledelse, hvor du forstår dine medarbejderes behov og skaber et trygt og motiverende arbejdsmiljø.
Du arbejder analytisk og proaktivt med at identificere og løse driftsmæssige udfordringer og har en naturlig evne til at motivere og inspirere dit team. Du trives med forandringer og formår at tilpasse dig nye teknologier og krav, samtidig med at du bevarer fokus på langsigtede forbedringer.
Endelig er du samarbejdsorienteret og bidrager aktivt til et godt samarbejde på tværs af afdelinger og fagområder. Du har tålmodighed og vedholdenhed, og du arbejder målrettet for at sikre en sikker, stabil og effektiv IT-drift.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsesstedet er Norbis Park 100, 9310 Vodskov.
Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.
Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at sende en SMS til IT-driftschef Thomas Fisker Damborg på telefon 2519 9399, og du vil blive kontaktet snarest muligt.
Du bedes vedhæfte bilag som CV, udtalelser og eksamenspapirer til din ansøgning.
Ansøgningsfristen er torsdag den 18. september 2025. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 23. september. Men send meget gerne din ansøgning allerede i dag.
Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.
Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.
Fakta om Aalborg Forsyning