Vil du stå i spidsen for et stærkt team og tage ansvar for produktion og montage i en virksomhed med global rækkevidde?
På vegne af Lind Jensens Maskinfabrik A/S i Højmark søger Career | a JKS company en engageret og teknisk stærk Teamleder til afdelingen for el, omrørere og pumpemontage. Du får ansvaret for ca. 10 dygtige og erfarne medarbejdere og bliver en nøglefigur i den daglige drift og udvikling af afdelingen.
Om stillingen
Du får ansvar for ledelsen af teamet og en vigtig rolle i at sikre, at montage og produktion forløber effektivt, sikkert og i overensstemmelse med Lind Jensens høje kvalitetsstandarder. Du skal være til stede i hverdagen – både som en synlig og hands-on leder og som teknisk sparringspartner for teamet og organisationen.
Selvom du ikke allerede har ledelseserfaring, er det afgørende, at du har lysten til at påtage dig rollen og engagere dig i at motivere og udvikle dine medarbejdere.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
Din profil
Vi forestiller os, at du har en el-teknisk baggrund, for eksempel som elektriker, elinstallatør eller maskinmester. Det vil være en fordel, hvis du samtidig har erfaring med PLC-programmering og styring, og det er et stort plus, hvis du desuden har kendskab til Maskindirektivet.
Du har en praktisk og løsningsorienteret tilgang til dit arbejde, og du trives med at tage ansvar og gå forrest, når der skal træffes beslutninger.
Du motiveres af ledelsesopgaver og har både lyst og mod til at stå i spidsen for andre, og du formår at skabe engagement og samarbejde på tværs af både faggrupper og afdelinger. Du har et naturligt drive og er god til at skabe fremdrift og få tingene til at ske.
Lind Jensens Maskinfabrik A/S tilbyder
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere – og vil du være med til at gøre en forskel i en virksomhed med både tradition og innovation?
Vi ser frem til at høre fra dig!
Career | a JKS company varetager rekrutteringsprocessen for Lind Jensens Maskinfabrik A/S. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Skulle du have spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i annoncen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Steen Steensgaard Andersen, på tlf. 6163 0711.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.