Brænder du for ledelse af medarbejdere og har du lyst til at sætte retning på børne- og familieområdet, så har du muligheden for at blive teamleder for et fantastisk team.Da en af vores dygtige teamledere har fået nye udfordringer hos vores gode kolleger i Jobcentret, søger vi en teamleder, der har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med vores dedikerede medarbejdere og ledere på børne- og familieområdet. Stillingen ønskes besat fra 1. juni 2025.
Den 1. februar 2025 gennemførte vi en organisationsændring, hvor vi har lagt vægt på en øget specialisering af vores teams og medarbejdere. Vores afdeling består dermed af følgende teams:
- Handicap- og underretningsteamet
- Familieplejespecialet
- Tværgående Team
- Spæd- og småbørnsteamet (0-3 år)
- Børneteam Syd (3-14 år)
- Børneteam Nord (3-14 år)
- Ungeteamet (15-22 år).
Vores kommende teamleder skal stå i spidsen for Børneteam Syd. Børneteam Syds primære opgave er, med baggrund i Barnets Lov, at udarbejde screeninger, afdækninger, børnefaglige undersøgelser og konkrete, målbare Barnets planer. Teamet iværksætter forebyggende og støttende indsatser, sikrer opfølgning og har et stort fokus på inddragelse af barnet og familien samt familiens private og professionelle netværk.
Vi anvender DUBU som IT- fagsystem, og dermed også ICS som socialfaglig systematik i sagsbehandlingen.
Børneteam Syd består af 11 meget dedikerede og fagligt dygtige børne- og ungerådgivere, der er i forskellige faser af deres karriere. Teamet kendetegnes ved at de har rigtigt mange forskellige faglige styrker og personlige kompetencer, som de elsker at bringe i spil i fællesskab. Og på trods af deres korte tid sammen som nyt team er de allerede et team, der kendetegnes ved, at de har en stor portion omsorg og hjælpsomhed over for hinanden, hvor der også er plads til at lave sjov i dagligdagen. Teamet har allerede opnået en stor tryghed og omsorg for hinanden, og samarbejder med stor interesse i og respekt for hinandens kompetencer.
Vi søger derfor en teamleder, der vil være med til at videreudvikle Børneteam Syd, og som brænder for at sætte faglig retning for den daglige praksis og kerneopgaveløsning på myndighedsområdet. Vi forventer, at du har en grunduddannelse som socialrådgiver/socialformidler, og har indgående kendskab til myndighedsarbejdet med børnesager.
Afdelingens lederteam arbejder tæt sammen, og består af 5 teamledere og en afdelingsleder. Lederteamets fornemmeste opgave er at sikre udviklingen og driften af afdelingen som helhed samt at være rollemodel ift. at lykkes med et tæt, tværgående samarbejde med alle relevante aktører omkring os.
Vores kerneopgaver lyder: ”Sammen skaber vi trivsel, udvikling og læring for børn og unge med funktionsnedsættelser samt for børn og unge, der er socialt udsatte samt for deres familier”.
I Hjørring kommune er vi meget optaget af, at vi kun kan lykkes med kerneopgaveløsningen i et samarbejde mellem de fagprofessionelle, børnene, de unge og familierne. Så dette prioriterer vi meget højt, og vi har i særdeleshed et tæt og kontinuerligt tværgående samarbejde med vores udfører-område mhp. at sikre progression i indsatserne, eller alternativt at vælge andre løsninger. Derfor er det vigtigt, at du som teamleder går foran i disse tværgående samarbejder.
Vi søger en teamleder, som kan nikke ja til en god del af disse forhold:- Du har en stærk socialfaglighed fra børne- og familieområdet, og kan lide at skabe faglig udvikling samt at bringe faglighederne i spil på nye måder.
- Du har ikke nødvendigvis formel ledelseserfaring, men er optaget af ledelse som fag, og du kan lide at gå foran og lede processer på individ- og gruppe-niveau.
- Du er omsorgsfuld, har indlevelsesevne og begejstres let – og lader det gerne smitte af på omgivelserne.
- Du værdsætter personaleledelse, er optaget af at udvikle dine medarbejdere, og har løbende fokus på at videreudvikle og løfte teamet som helhed.
- Du støtter medarbejderne gennem faglig sparring og vejledning, og støtter op, når tingene bliver svære.
- Du har en god fornemmelse for, hvornår der er behov for at træde lidt tættere på enkeltpersoner eller teamet som helhed.
- Du har altid kerneopgaven for øje, og sætter en tydelig og faglig ambitiøs retning i arbejdet med børn, unge og familier.
- Du er en teamplayer, ser muligheder, er fleksibel og kan bidrage til et stærkt organisatorisk og fagligt fællesskab – både internt i afdelingen og på tværs af afdelinger, sektorer mv.
- Du har en proaktiv, nysgerrig og åben tilgang, og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Du er formodentligt idérig og vil gerne udvikle og afprøve nye ideer i samarbejdet med andre.
- Du kan analysere og vurdere de mest komplekse sager.
- Du sikrer lovmedholdelighed, har overblik og er systematisk i dit daglige arbejde.
Som teamleder er din rolle derudover, at:- Understøtte, at medarbejderne lykkes med deres opgaver med udgangspunkt i forventningerne til vores forskellige roller og adfærd i organisationen (se nedenstående link til Sammen om Kerneopgaven).
- Sikre sammenhæng mellem høj faglighed i sagerne og ansvarlig økonomisk drift på afdelingsniveau.
- Følge op på lovmedholdelighed og faglig kvalitet i sagerne gennem hyppige sagsgennemgange og ledelsestilsyn.
- Gennemføre MUS og andre samtaler, der bidrager til medarbejdernes faglige udvikling.
- Afholde teammøder, der engagerer og motiverer medarbejderne til følgeskab og faglig udvikling.
- Tage ansvar for trivslen og det gode arbejdsmiljø.
- Bidrage til at sikre sammenhængskraft på tværs af teams og opgaver i den samlede afdeling og være konstruktiv samarbejdspartner for eget og andre teams.
- Deltage åbent og nysgerrigt i lederudvikling og tværgående samarbejder.
Hos os kan du forvente, at vi:- Tager godt imod dig og introducerer dig grundigt til teamlederstillingen – bl.a. ved at få en mentor fra lederteamet.
- Er fagligt engagerede og har fokus på tillid, dialog og arbejdsglæde.
- Tilbyder faglig og ledelsesmæssig sparring og evt. lederuddannelse på diplomniveau.
- Har ledelses-aktiviteter og -udvikling på tværs af fagområder/sektorer.
- Har høj grad af frihed under ansvar fx i forhold til fleksibel arbejdstilrettelæggelse.
Praktiske oplysningerLøn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos afdelingsleder Gitte Schimmell på tlf. 41 22 35 34 eller teamleder og stedfortræder Signe Voldsgaard Jakobsen tlf. 41 93 76 52. Du er velkommen til at sende en sms mhp. at lave en aftale om en telefonisk samtale.
Det er en fordel, hvis du har mulighed for at kunne benytte egen bil i arbejdstiden, men det er ikke et krav.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børne- og straffeattest.
Lidt om ansættelsesprocessenAnsøgningsfristen er mandag den 21. april 2025.
Vi indkalder til samtale via mail tirsdag eftermiddag den 22/4 2025.
Den første samtale afholdes fredag d. 25/4.
De ansøgere, der går videre til anden samtalerunde får besked d. 25/4, og får dernæst tilsendt en personprofil, der bedes udfyldt allerede lørdag d. 26/4.
Søndag eftermiddag d. 27/4 får ansøgerne en tilbagemelding på personprofilen.
Den anden samtale afholdes tirsdag d. 29/4.
Forud for anden samtale har ansøgerne modtaget en mindre forberedelsesopgave, som danner udgangspunktet for samtalen.
Ansøgningsfrist den 21/4-2025
Der henvises i øvrigt til:Hjørring kommunes Børne-, Unge- og FamiliepolitikFælles børn - Fælles indsatsForebyggelses- og indsatspolitikkenFælles AnsvarUngegarantienSammen om KerneopgavenSend ansøgning onlineDu sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.