Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil og kan du lede to teams med kompetente medarbejdere, som ønsker sig en nærværende og stærk teamleder, der med nysgerrighed og refleksion sætter retning og leverer god ledelse? Trives du i rollen som daglig personaleleder med en stor samarbejdsflade? Så skal du måske være vores nye teamleder på anbringelsesområdet i Familierådgivningen, Børn og Familie.
Ringkøbing-Skjern Kommunes fælles børnesyn hviler på præmissen om, at barnet ikke er problemet, men at barnet viser problemet. I Børn og Familie har vi med afsæt i det fælles børnesyn defineret vores fælles kerneopgave, som lyder: Vi samarbejder om at styrke sundhed, trivsel og læring for alle børn og unge i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Med afsæt i disse fælles udgangspunkter arbejder vi i Familierådgivningen i Børn og Familie efter Barnets Lov. Familierådgivningen rummer hele myndighedsområdet på 0-18 års området samt ungestøtte. Myndighed er opdelt i tre teams; Anbringelses- og Hjemgivelsesteamet, Handicapteamet og Forebyggelsesteamet, som er vores største team, der yderligere er opdelt i tre distrikter.
Derudover består afdelingen af et Familieplejeteam og et Udrednings- og Behandlingsteam. Disse to teams har ikke myndighed, men arbejder også med børn, unge og deres familier med afsæt i Barnets Lov. Vi har et tæt samarbejde med andre fagpersoner, herunder Sommerfuglen, Familiecenteret, Sundhedsplejen, PPR, skoler og daginstitutioner samt den kommunale tandpleje.
Vi søger en ny teamleder, som skal være teamleder for både vores Anbringelses- og Hjemgivelsesteam og for vores Familieplejeteam. Du vil således blive teamleder for to teams på én gang.
Du vil komme til at stå i spidsen for i alt 11 friske, humoristiske, topengagerede, stabile og erfarne medarbejdere, som brænder for deres arbejde.
Anbringelses- og Hjemgivelsesteamet
Teamet består af syv socialrådgivere. Teamets arbejdsopgaver omfatter blandt andet afgørelse om valg af anbringelsessted, samværsplaner, opfølgning på og tilsyn med kommunens anbragte børn og unge, indstillinger til børne- og ungeudvalget, screeninger, afdækninger og børnefaglige undersøgelser, samt tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Arbejdsopgaverne omfatter også børnesamtaler, forældresamarbejde, samarbejde med plejefamilier og institutioner m.fl.
Familieplejeteamet
Familieplejeteamet består af fire familieplejekonsulenter med baggrund inden for henholdsvis det pædagogiske og socialfaglige felt. Familieplejeteamets arbejdsopgaver omfatter blandt andet match mellem barn og anbringelses- eller aflastningssted, rådgivning, vejledning og supervision til plejefamilier, planlægning og afholdelse af kurser for plejefamilier, godkendelse af netværksplejefamilier, samt sparring til og samarbejde med interne og interne samarbejdspartnere.
Der er meget samarbejde mellem Anbringelses- og Hjemgivelsesteamet og Familieplejeteamet, og Familieplejeteamet løser derudover også opgaver vedr. aflastning og støtteophold efter bestilling fra Forebyggelsesteamet og Handicapteamet.
Dine opgaver som teamleder omfatter blandt andet
Vi tilbyder
Ingen kan det hele, men vi drømmer en ny teamleder, der
Arbejdssted
Familierådgivningen, Børn og Familie, Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling på fuld tid.
Processen
Ansøgningsfristen er mandag den 31. marts 2025.
Onsdag den 2. april udvælger ansættelsesudvalget kandidater til samtale, og indkaldelse sker herefter via e-mail eller telefon.
Første samtalerunde afholdes mandag den 7. april på Innovest i Skjern
Anden samtalerunde afholdes torsdag den 24. april på Innovest i Skjern
Der kan indgå personprofiltest og case i ansættelsesforløbet, og der indhentes referencer forud for ansættelse.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles på overenskomstvilkår.
Tiltrædelse ønskes den 1. juni 2025
Børneattest og straffeattest indhentes forud for ansættelse.
Yderligere oplysninger om denne spændende stilling fås ved henvendelse til
Leder af Familierådgivningen Lise Friis, tlf. 21996796
Teamleder for Forebyggelsesteamet Lotte Olesen, tlf. 21340712
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.