Teamleder til Administrative Applikationer

fuldtid
Teamleder til Administrative Applikationer
  • Aarhus Universitet
  • Universitetsbyen 81, 8000 Aarhus C
Aarhus Universitets fælles IT-afdeling søger en teamleder, der kan lede og coache vores medarbejdere i teamet Administrative Applikationer, og som har lyst til at deltage i digitaliseringen af en spændende, kompleks og ambitiøs organisation.


Om stillingen


Som teamleder for Administrative Applikationer får du ledelsesansvar for 25 dygtige og engagerede medarbejdere. Teamet har ansvar for driften af universitetets administrative IT-systemer samt storage-løsninger, Identity Management, IT-sikkerhedsopgaver og meget andet.

Du bliver en del af AU IT – universitetets fælles IT-afdeling – hvor vi er midt i en større forandringsproces. Vi arbejder målrettet på at øge vores leveranceevne, styrke agiliteten, øge innovationskraften og tage nye teknologier i brug.

Ud over ledelsen af dit eget team får du ansvar for en eller flere tværgående strategiske indsatser, afhængigt af din profil og erfaring.


Hvem er du?


  • Du brænder for ledelse og har lysten til at stå i spidsen for et team af højt specialiserede og motiverede medarbejdere med et klart ansvar for ledelse, trivsel, prioritering og strategisk retning.
  • Du har flere års ledelseserfaring fra en stor IT-organisation med teams præget af høj tværfaglighed
  • Som teamleder forventes du at være “ikke teknisk” sparringspartner for medarbejderne og at være knivskarp til at prioritere, når behovet opstår
  • Du kan sætte klare rammer og retning for dit team og sætter en ære i, at teamet har en høj leveranceevne
  • Du forstår at motivere dine medarbejdere og skabe høj trivsel ved at have en inddragende og tillidsskabende ledelsesstil
  • Du er opsøgende og nysgerrig og har en naturlig appetit på at øge dine egne og dine medarbejderes kompetencer, og du kommunikerer klart og tydeligt og er tilgængelig for medarbejderne i det daglige
  • Du har gode samarbejdsevner, er vedholdende og tør at udfordre både op og ned i organisationen, har et agilt mindset, trives med forandringer og har mod på selv at drive forandringsprocesser
  • Du interesserer dig for tværgående ledelse, samarbejde og evner at analysere organisatoriske behov



Hvem er AU IT?


AU IT er Aarhus Universitets IT-afdeling. Vi arbejder målrettet og dedikeret på at skabe effektive og brugervenlige digitale løsninger for medarbejdere og studerende på Aarhus Universitet.

AU IT har 147 medarbejdere fordelt på to afdelinger. Den ledige stilling er i teamet Administrative Applikationer, som udgør en del af Driftsafdelingen.


Om Administrative Applikationer


Medarbejderne i Administrative Applikationer arbejder mere konkret med systemer som f.eks. Navision, universitetets studieadministrative system STADS (snart SIS), undervisningsplanlægningssystemer, Identity Management, infrastruktur storage og backup, GIS, universitetets forskervendte storage løsninger ERDA/SIF. Teamet er yderligere organiseret i en række faggrupper baseret på systemernes underliggende teknologi: Storage, MS-SQL, IDM og Oracle. Teamlederen for Administrative Applikationer har også ejerskabet af en del af Aarhus Universitets cybersikkerhedsprogram.

Teamet har en meget bred berøringsflade ud imod universitetets øvrige administrative enheder, og en stor del af det daglige arbejde består i at samarbejde om leverancen af IT-understøttede administrative services herigennem også varetagelse 2-level support. Langt størstedelen af de nævnte IT-systemer ejes af de eksterne samarbejdspartnere på universitetet.

Teamet har i en årrække gået fra at være en traditionel driftsafdeling med en overvægt af egen hostede IT-systemer til i højere grad at være en teknisk serviceleverandør af SAAS og outsourcede IT-systemer. Yderligere er der en udvikling blandt en række af teamets faggrupper i retning af at arbejde med DevOps. Den nye Teamleder vil i høj grad skulle sikre denne udvikling i fremtiden.

Teamets medarbejdere har en åben og lærende kultur, hvor vi også har det sjovt med hinanden. 


Hvad kan vi tilbyde dig?


  • Du bliver en del af en stor IT-afdeling, der ønsker at skabe de bedste digitale rammer for universitetets medarbejdere og studerende
  • Du vil indgå i en ledergruppe med mulighed for såvel daglig sparring samt involvering i arbejdet med de mere langsigtede og strategiske målsætninger
  • Et fagligt skarpt og inspirerende miljø
  • Gode muligheder for både faglig og personlig kompetenceudvikling
  • Fleksible arbejdsforhold, hvor der er plads til familien og privatlivet
  • Et afslappet miljø med en uformel omgangstone, hvor vi interesserer os for hinanden og husker at grine sammen
  • Vi lægger vægt på at give hinanden kvalificeret sparring
Læs mere om AU IT her.
Læs mere om Aarhus Universitet her.


Løn og ansættelsesvilkår


Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation (Akademikere i Staten eller Prosa) afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.


For yderligere oplysninger om stillingen


Kontakt IT-driftschef Søren Christensen, schristensen@au.dk tlf: 2338 2388 eller vicedirektør Peter Bruun, peter.bruun@au.dk, tlf: 4045 0789.


Ansættelsesprocessen


Ansættelsessamtaler afholdes mellem d. 3. og 5. februar (første samtalerunde) og igen d. 23. februar (anden samtalerunde).

Kandidater, som går videre til anden runde samtaler, vil blive bedt om at gennemføre en personprofiltest. Der vil være en tilbagelæsning af profilen med HR mellem første og anden runde samtaler.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk


Log ind