Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du være med til at sikre den daglige drift og udvikling i Syddjurs Kommunes udfører afdeling, Center for Børn, Unge og Familier? Har du lyst til at blive teamleder på en arbejdsplads, hvor medarbejderne brænder for arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier samt er glade for at gå på arbejde? Og kan du medvirke til at et godt tværgående arbejde mellem relevante samarbejdspartnere?
Du vil som teamleder i Center for Børn, Unge og Familier få personaleansvar for ca. 12 kompetente og engagerede medarbejdere, der har lyst og vilje til at arbejde med udvikling af fag og metoder.
Du vil blive teamleder for vores to Ungeteams, hvor medarbejderne arbejder med indsatser efter barnets lov i familier med børn og unge i alderen 13 – 18 (23) år.
Du bliver en del af en arbejdsplads med høj grad af frihed og ansvar. Der er god mulighed for sparring og støtte i lederteamet i Center for Børn, Unge og Familier samt ledelsessparring med lederkolleger i myndighedsafdelingen, Familierådgivningscentret.
Aktuelt er de store opgaver at arbejde tæt sammen med myndighedsområdet i forhold til implementering af Barnets Lov og udmøntning af vores politisk vedtagne ydelseskatalog.
Om jobbet
Dine opgaver består blandt andet af:
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet pædagog eller socialrådgiver samt at du har erfaring med og indsigt i behandlingsarbejdet på det specialiserede børne- og ungeområde.
Du er en dygtig leder og har gerne en relevant lederuddannelse, eller har potentialet og lysten til at blive leder.
Du har en samarbejdende, anerkendende og ressourceorienteret tilgang, og kan se den enkelte medarbejders potentiale og få det til at vokse. Desuden kan du indgå i en respektfuld dialog med såvel børn, unge og forældre samt medarbejdere og samarbejdspartnere.
Vi forestiller os, at du er kreativ og nytænkende. Du er desuden god til at skabe struktur, koordinere og prioritere samt til at skabe overblik – og så har du selvfølgelig et godt humør.
Om os
Center for Børn, Unge og Familier er en afdeling af Familie, som foruden Center for Børn, Unge og Familie består af en myndighedsafdeling og sundhedsplejen, som er vores tætteste samarbejdspartnere
Der er ansat ca. 40 medarbejdere i Center for Børn, Unge og Familier, der foruden det ambulante område også omfatter aflastningsinstitutionen Skovly.
Medarbejderne i Center for Børn, Unge og Familier er organiseret i teams efter alder og flere har derforuden viden om særlige faglige områder. Vi er aktuelt i gang med et fælles uddannelsesforløb med afsæt i den neuroaffektive tilgang, som danner et fælles fagligt grundlag i Center for Børn, Unge og Familier.
Vi arbejder ud fra en systemisk og tværfaglig tankegang, så alle faggrupperne, som er socialrådgivere, pædagoger og psykologer, samarbejder om de forskellige opgaver. Vi lægger vægt at have kvalitet i opgaveløsningen og på at vi har et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi gør det sammen. Vi er et fællesskab af fagligt dygtige medarbejdere med forskellige terapeutiske overbygninger, som brænder for at skabe gode løsninger for familierne.
Ledelsen i Center for Børn, Unge og Familier består af én centerleder og tre teamledere, hvoraf den ene teamleder er ansat på aflastningsinstitutionen Skovly.
Center for Børn, Unge og Familier har lokationer i Mørke (Skovly), Hornslet, Rønde og Ebeltoft. Du vil som teamleder have medarbejdere der hører til i Hornslet.
Løn og ansættelse sker efter konkret forhandling og gældende overenskomst, og vil afspejle din erfaring og kompetencer.
Ansøgningsfristen er den 6. april 2025 klokken 23.59.
Første samtale afholdes den 10. april 2025. Anden samtale afholdes den 23. april 2025. De ansøgere som går videre til anden samtalerunde, vil blive bedt om at deltage i en personlighedstest inden anden samtale.
Du forventes at kunne tiltræde stillingen den 1. juni 2025.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos konstitueret Centerleder Hendrik Laernoes på telefon nummer 20 13 59 39 eller teamleder Cathrine Poulsen på telefon nummer 40 19 87 46.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.