Så søger vi netop dig, som den ene del af vores duo-ledelse hos vores udekørende syge- og hjemmepleje i Lokalteam Øst.
Om stillingenDu skal sammen med din teamlederkollega og jeres dedikerede medarbejdere medvirke til at sikre høj faglighed og finde praktiske løsninger på hverdagens udfordringer. Det sikrer du ved din stærke faglige ledelse, som du bruger til at sætte en tydelig retning i den daglige drift. Samtidig kan du være visionær og entreprenant i din forandringsledelse, som du bl.a. bruger i arbejdet med de store reformer på ældre- og sundhedsområdet.
Vi arbejder aktivt med ældreloven og dens rammer for ældreplejen. Det gør vi bl.a. ved at medarbejderne arbejder i miniteams, der kommer rundt om hele behovet hos den enkelte borger, og varetager sygepleje, rehabilitering, rengøring, træning, pleje og omsorg hos borgerne. Det enkelte miniteam er selv ansvarlig for at tilrettelægge dagens køreruter og fordele opgaver.
Som teamleder vil du bl.a. skulle:
Du refererer til din driftsleder og vil være en del af teamledergruppen, der mødes fast. Du deltager desuden på vores månedlige lederdage, hvor der er faglige oplæg og videndeling på tværs af teamledergruppen i Ældre- og Sundhedsafdelingen.
Hvem er viI Lokalteam Øst deler du ledelsesansvaret for ca. 90 faste medarbejdere sammen med din teamlederkollega. Sammen skal I sætte retningen på deres møde med Køge Kommunes borgere gennem en stærk faglige ledelse.
I skal lede en medarbejdergruppe, der består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter samt faste afløsere. Vi har medarbejdere i alle vagtlag, og vores sygeplejersker dækker hele kommunen i aften- og nattevagterne. Du skal derfor være indstillet på at lede, sætte retning og være en synlig leder for alle vagtlag.
Du bliver en del af en teamledergruppe på i alt ti ledere, der består af både nyere og garvede lederprofiler. Vi lægger vægt på kollegial og faglig sparring, og holder ugentlige teamledermøder.
Vi forventer, at du har en relevant sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund fx social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, terapeut eller lignende – gerne suppleret med en lederuddannelse på diplomniveau. Hvis du ikke allerede har en lederuddannelse, vil du få den hos os.
Vi søger en lederprofil der er stærk i relationerne, og vi forventer derfor en vis praktisk erfaring med både faglig ledelse og forandringsledelse.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Det er vigtigt, at du er tydelig, anerkendende og ligeværdig i din kommunikation. Du skal ligeledes kunne tage de svære samtaler, og håndtere dem på en tydelig og respektfuld måde for alle parter.
Ansøgning og vilkårStillingen er på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 25. november 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 48 og 49. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026.
Du vil få tjenestested på Gymnasievej 8, 4600 Køge.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Michael Thamdrup på tlf.: 51 46 13 30.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk