Teamleder for serviceafdelingen

fuldtid
Teamleder for serviceafdelingen
  • Roskilde Kraftvarmeværk

Brænder du for teknik, og er du en dygtig leder? 

Kan du strukturere arbejdsdagen for vores servicemedarbejdere på ARGOs kraftvarmeværk?

Så er du måske vores nye teamleder.

Dit nye job

Som vores nye teamleder skal du strukturere arbejdsopgaver og workflow for vores otte servicemedarbejdere, så de får de bedste muligheder for at løse deres arbejdsopgaver.

I serviceafdelingen udfører vi diverse serviceopgaver så ARGOs to anlæg kan fortsætte driften ubesværet. Det er blandt andet krankørsel, rengøringsopgaver i specifikke anlægsdele og ad-hoc opgaver. Derudover skal du arbejde med projekter i samarbejde med eksterne håndværkere.

Du vil blive del af en teamleder gruppe på 3 mand, der alle skal sørge for at dagligdagen kan fungere. Der vil derfor være opbakning fra de andre, i tilfælde af fravær, ligesom du også skal kunne være en støtte til dem.

Dine opgaver

Dine kerneopgaver bliver at:

  • Sikre daglig opgavekoordinering mellem driftsafdelingen og vedligeholdsafdelingen
  • Strukturere opgaver og følge op på dem med dataindsamling til brug for vedligeholdsplanlægningen
  • Planlægge vagter der løber en uge ad gangen, som er meget påvirkelige af ydre kræfter, og derfor kan ændre sig løbende
  • Deltage i flere ugentlige tavlemøder, hvor opgaver koordineres med driftspersonalet
  • Være personaleleder gennem daglig sparring, afholdelse af årlige medarbejderudviklingssamtaler mm.
  • Opfølgning af eksterne håndværkere der har udført serviceopgaver
  • Lede mindre projekter relateret til Facility installationer  

Din profil

Du ved at mennesker er den vigtigste ressource, og synes det er spændende at lykkes i fællesskab. Du er samtidig optaget af at motivere og udvikle de mennesker, du arbejder med.

Din uddannelse kunne være håndværksmæssig, evt. med en videregående uddannelse. Det vigtigste er dog at du har en lederuddannelse, gerne med erfaring inden for personaleledelse.

Som leder er du nysgerrig på at udvikle dig og efteruddannelse vil være en naturlig del af stillingen.

Din nye arbejdsplads

Du lander i en vigtig stilling i et af landets største affalds- og energiselskaber, hvor du bliver en del af vores godt sammentømrede vedligeholdsafdeling. Du får personaleansvar for dedikerede og dygtige medarbejdere, som samarbejder tæt og har stor succes med at vedligeholde begge vores anlæg.

ARGO er både miljø- og arbejdsmiljøcertificeret og vi går op i at være en god arbejdsplads. Derfor er vi også stolte af de gode resultater i vores seneste trivselsmåling, og vi glæder os til, at du også vil bidrage til et fortsat godt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende offentlig overenskomst og principperne i Ny Løn.

Arbejdstiden er normalt mellem 0700-1500.

Arbejdsstedet er Håndværkervej 70B i Roskilde.

Vi vil gerne ansætte vores nye teamleder snarest muligt, men venter gerne på den rigtige kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vedligeholdschef Morten Ellehede Christensen på tlf.: 30 43 32 26

Du søger stillingen via knappen "ansøg". Vi skal have din ansøgning, dit CV og eventuelle bilag senest 13/4-2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 17.

Om ARGO

ARGO er et affalds- og energiselskab, der behandler affald for borgere og virksomheder i ni sjællandske kommuner. Vi arbejder efter prioriteringen: Genbrug før genanvendelse før energiudnyttelse før deponering. Mest muligt affald skal genbruges og genanvendes og energiudnyttelsen skal ske miljømæssigt forsvarligt og med størst muligt udbytte i form af el og fjernvarme. Vi er ca. 210 medarbejdere fordelt på forretningsområderne, genbrugspladser, genbrugsbutikker, kraftvarmeværk, deponi og administration. ARGO er miljø- og arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne ISO 14.001 og ISO 45.001. I ARGO prioriterer vi arbejdsmiljøet højt, og har derfor et både trygt og udviklende arbejdsmiljø. Vi ønsker, at fremme diversitet i medarbejdersammensætningen på alle niveauer og opfordrer alle uanset køn, alder og etnisk baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Log ind