Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du være med til at sætte retning for udviklingen af de kommunale bygninger i Silkeborg Kommune – og har du lyst til at stå forrest i udviklingen af dine to teams.
Du bliver teamleder for to stærke teams af specialister, som arbejder med tværgående udvikling indenfor byggeri og bygningsdrift.
Du får ansvaret for at sikre udvikling og kvalitet i dine to teams’ leverancer indenfor områder som bl.a. energi, indeklima, bygningsteknik, dataanvendelse, digitalisering og procesoptimering samtidig med at du understøtter trivsel og faglig udvikling for medarbejderne.
Silkeborg Kommune oplever i disse år stor vækst og vi har behov for at udvide og transformere mange af de kommunale bygninger. Samtidig skal vi tænke nyt og sikre en effektiv og bæredygtig drift og anvendelse af de kommunale ejendomme. Det kalder på et stærkt blik for den tværgående udvikling
Ejendomsstaben varetager det samlede ansvar for drift og udvikling af kommunens ejendomsportefølje på ca. 650.000 m2 efter principperne i Facility Management.
Du vil blive en del af sektionen Projekt- & Driftsudvikling, hvor mange specialister og fagligheder er samlet. I sektionen har bl.a. vi ansvaret for at drive den tværgående udvikling og for at opstarte projekter. Sektionen består af tre teams.
Du vil blive teamleder for to teams:
Driftsudvikling. Teamet består af specialister som bl.a. arbejder med VVS, el, ventilation, CTS og anden bygningsteknik samt andre aspekter af bygningsdrift. Teamet arbejder med at sikre rette kvalitet i bygningsdriften og byggeprojekter med drift, komfort og økonomi for øje og med at sikre sammenhæng mellem projekt- og drifts-organisation ved byggerier. Teamets projektledere er desuden ansvarlige for egne udviklingsprojekter i de kommunale bygninger.
Data, Energi & Asset management. Teamet sikrer drift og udvikling af Ejendommes tværgående FM-systemer, data-anvendelse og digitalisering. Her vedligeholdes og udvikles også data-overblikket over bygninger, bygningsdele, tekniske anlæg og energiforbrug. Teamet understøtter kollegaerne, samarbejdspartnere og ledelsen med data og analyser og identificerer potentialer for udvikling og forbedring. Teamet driver desuden den digitale udvikling i staben. Bl.a. med fokus på udnyttelse af kunstig intelligens og nye værktøjer.
Kendetegnende for begge teams er et højt fagligt niveau og erfarne medarbejdere med lyst til selvledelse og udvikling. De to teams repræsenterer mange fagligheder forankret hos specialister og dygtige medarbejdere. Din opgave vil derfor især bestå i at sikre koordinering på tværs af medarbejdere og de to teams, og sikre at medarbejdernes fokus er på tværgående udvikling.
Du vil ikke have viden og indsigt indenfor alle fagområder, men via din nysgerrighed og struktur er du i stand til at motivere og udfordre alle dine medarbejdere. Du er visionær og inspirerer dine medarbejdere både via dine ord og handlinger.
Som teamleder for de to teams vil du i samarbejde med sektionslederen have ansvaret for at sikre den overordnede retning for sektionen samt sikre at dine teams’ leverancer når i mål og lever op til rette kvalitet – og ikke mindst at dine teams’ ansvars- og indsatsområder er synkroniseret med resten af staben og i overensstemmelse med organisationens målsætninger og strategiske retning.
Ledelsesopgaver vil forventeligt udgøre størstedelen af arbejdstiden. I den resterende arbejdstid vil du håndtere egne projekter og opgaver i teamet, hvor du får mulighed for at sætte din egen faglighed i spil.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
Efter kort tid i stillingen har du skabt dig et overblik over projekter og opgaver, og du begynder at kende dine medarbejdere samt deres styrker og potentialer.
Efter længere tid i stillingen har du et overblik over de to teams styrker og udviklingspotentialer og du indgår som en naturlig del af ledelsen i sektionen og bidrager til den tværgående udvikling. Du leverer en sikker hånd på ledelsen af medarbejderne og indgår som en naturlig del af de to teams, hvor din faglige indsigt og nysgerrighed er med til at udvikle kvaliteten i vores arbejde og sætte mål for medarbejderne.
Du understøtter medarbejderne i deres opgaveløsning og griber egne opgaver, hvor det er en naturlig del af dit ansvarsområde. Du er samtidig en integreret del af fællesleder-gruppen i Ejendomme, hvor du understøtter lederkollegaerne med et skarpt blik for udviklingspotentialer og hvor du sætter medarbejdernes kompetencer i spil for at sikre udvikling i et tværgående perspektiv.
Din arbejdstid fordeler sig mellem skrivebordet, mødelokaler, hjemmearbejdsplads og med kollegaerne ude i bygningerne. Dine snitflader vil være mange og bl.a. omfatte medarbejderne i sektionen, de øvrige teamledere i Ejendomme, samt dine kollegaer bredt i den kommunale organisation, hvor du på sigt navigerer trygt og bliver et naturligt centrum for dine medarbejderes leverancer og kompetencer. Du vil ligeledes få mange snitflader ud af vores organisation, når du og medarbejderne inddrager eksterne kompetencer.
Du har formentligt en uddannelse eller erfaring indenfor ledelse, og har kendskab til processer indenfor byggeri og/eller bygningsdrift. Du kan vinge flere af nedenstående kvalifikationer af:
Det forventes, at man vil uddanne sig indenfor de områder hvor det er relevant.
Mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag hvor plads til fritid og familie vægtes højt – og hvor fleksibilitet ift. hjemmearbejde er en selvfølge.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lars Thygesen på tlf. 2498 8669 på sms, hvorefter jeg ringer tilbage.
Ansøgningsfrist torsdag den 19. februar 2026
Første ansættelsessamtale afholdes på Silkeborg Rådhus torsdag den 26. februar, og evt. anden samtale afholdes mandag den 9. marts.
Går du videre til 2. samtale skal du udfylde et personprofil og får en tilbagemelding på denne inden 2. samtale.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.