Vil du være med til at sikre høj teknisk driftsstabilitet på et kraftvarmeværk med mange nye anlæg og komplekse processer? Har du erfaring med teknisk ledelse og et skarpt øje for drift og procesoptimering – og trives du i et miljø, hvor der er kort vej fra idé til handling? Så er det måske dig, vi søger som ny teamleder for Driftssupport.
Bliv en del af fremtidens forsyningsselskab
Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Derfor arbejder Kredsløb hele tiden på at udvikle nye løsninger, der gør en forskel for både klimaet og vores kunder. Vi gør det nemt at være grøn. For Energiproduktion betyder det, at vi har fokus på, hvordan vi mest effektivt energiudnytter affald, halm og flis til energi.
Derfor søger vi en teknisk stærk og struktureret teamleder til afdelingen Driftssupport på vores kraftvarmeværk. Du får det overordnede ansvar for den daglige ledelse af afdelingen, samtidig med at du varetager en række centrale opgaver inden for teknisk sparring og driftsoptimering.
Du bliver teamleder for 15 dygtige og erfarne operatører og refererer til afdelingschefen for Drift, der sammen med kollegaer driver et af landets største affaldsenergi- og biomassefyrede kraftvarmeværk.
Dine opgaver og succeskriterier
Du har et særligt fokus på at styrke den tekniske understøttelse af driftsorganisationen og sikre systematisk videndeling og robusthed i processer og kompetencer.
Udover at skabe et positivt miljø, hvor du leder og sparrer med din afdeling, kommer du blandt andet til at:
Den ideelle profil
Du har en god forståelse af, hvordan du motiverer og styrer et team, så I kommer i mål med opgaver og sikrer den rette involvering med andre afdelinger. Fra din erfaring har du en god teknisk forståelse for et procesanlæg, så du kan sparre med dine medarbejdere.
Det falder dig naturligt at skabe gode relationer og et stærkt samarbejde til dine lederkolleger og tekniske specialister i andre afdelinger.
For at få succes i stillingen, lægger vi vægt på følgende:
Kredsløb som arbejdsplads
Hos os får du en varieret og udfordrende hverdag med mulighed for at sætte et reelt og innovativt aftryk på den grønne omstilling i Aarhus. Du får stor indflydelse på dine opgaver og et job med mening, hvor det du laver, påvirker hverdagen for alle, der bor og arbejder i Aarhus Kommune.
Vi er en driftsvirksomhed, så når vi arbejder ambitiøst med vores mål om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger inden for cirkulær økonomi, er vi hurtige til at sætte handling bag ordene. Derfor har vi fokus på udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.
Vil du være med i den grønne omstilling?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 2. november 2025. Vi behandler ansøgninger løbende.
Du er velkommen til at kontakte afdelingschefen for Drift Henrik Nordsted Sørensen på 2058 4418, hvis du vil vide mere om stillingen.
Forventet tiltrædelse senest den 1. januar 2026.
Stillingen er fuldtid og aflønnes efter kvalifikationer.
Arbejdssted: Energivej 26, 8200 Aarhus N.
Vi ser frem til at høre fra dig!