Vil du være den, der binder trådene sammen og bruger din pædagogfaglighed til at skabe en meningsfuld hverdag for beboere, kolleger og ledelse? Vi søger to engagerede og strukturerede teamkoordinatorer, som både kan holde overblik og være tæt på praksis – og som har lyst til at være med til at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen for og med vores beboere. Vi har brug for en teamkoordinator til hhv. Jacobshøj og Robertshøj. Vores beboere har både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, og der er store forskelligheder i vores målgruppe i de forskellige afdelinger.
Som teamkoordinator spiller du en central rolle i den daglige drift af botilbuddet. Du vil være bindeleddet mellem medarbejdere, ledelse og eksterne samarbejdspartnere – og sikre, at opgaver bliver fulgt til dørs, og at strukturen i hverdagen fungerer optimalt – altid gennem konstruktive dialoger. Du vil referere til afdelingslederne på de to botilbud.
Dine opgaver vil blandt andet være inden for følgende områder: Koordination og planlægning
- Daglig koordinering og afholdelse af møder på etagerne
- Mødelederfunktion og udarbejdelse af dagsordener
- Være ansvarlig for vagtplanlægning – du skal fx understøtte lederen i, at de daglige vagtplaner dækker det behov, der er i afdelingerne.
Pædagogisk og administrativ struktur
- Ansvar for daglig dagsstruktur og pædagogiske aktiviteter i tæt samarbejde med både pædagogiske og sundhedsfaglige kolleger
- Kan indgå i sparring ved akut opstået behov eller til p-møder
Opfølgning på ansvarsområder som fx
- Administrationsaftaler og servicekontrakter
- Beboerøkonomi
- Udfærdigelse af årshjul og årsplanlægning i tæt samarbejde med lederen
- Bidrage til fastholdelse og udvikling af pædagogisk kvalitet, som fx at sikre nødvendig dokumentation i tæt samarbejde med de to botilbuds fælles socialfaglige koordinator
Kan du se dig i nedenstående, er det dig, vi søger - Har en pædagogisk baggrund og gerne erfaring fra arbejdet med vores borgere. Du ved, hvordan du skal bruge din faglighed til at sikre nødvendige tiltag og indsatser ud fra beboernes ønsker, ressourcer og støttebehov
- Har erfaring med koordinering og overblik i praksis fra specialområdet
- Tager ansvar med et smil og spiller dine kolleger gode – også når hverdagen går stærkt, og samtidig kan du træde i karakter, når det kræves, men altid med respekt og blik for fællesskabet
- Får ikke sved på panden af lidt kaos – du finder hurtigt melodien i selv den travleste arbejdsdag
Vi tilbyder - En arbejdsplads i udvikling, hvor du er med til at sætte retning
- Tæt samarbejde med ledelse, mentorer og kolleger
- Gode muligheder for faglig sparring og udvikling
Om botilbuddene Begge botilbud ligger i samme bygning i Ørestaden på Amager. Vi er to længerevarende botilbud efter § 105 og et velfærdshus, som bruger velfærdsteknologiske hjælpemidler i vores arbejde og møde med beboerne.
På Jacobshøj er der plads til 20 beboere fordelt på to etager, og vi har 10 aflastningspladser og et dagtilbud.
På Robertshøj er der plads til 30 beboere fordelt på tre etager – dvs. 10 boliger på hver etage.
Læs mere om Jacobshøj Læs mere om Robertshøj Ansættelsesforhold Stillingerne er faste og på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for pædagogisk personale. Vi indhenter straffeattest og referencer inden en evt. ansættelse. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne mellem 8-16, med mindre der er særlige opgaver, som taler ind i tilrettelæggelse aften eller weekender.
Lyder det som noget for dig? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder Kenneth Oxenbøll på 21 26 57 33.
Vi glæder os til at læse din motivation for jobbet og dit CV.
Søg via linket senest torsdag den 28. august 2025 Vi afholder samtaler lige efter fristens udløb.