Vil du være med til at skabe en hverdag med menneskelig respekt, sammenhæng og høj faglighed – og samtidig spille en central rolle i at sikre tryghed, trivsel og kvalitet for både borgere og kollegaer? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en engageret og struktureret teamkoordinator, der sammen med distriktslederen og kollegaer vil være med til at realisere vores fem målsætninger:
Større tryghed og kontinuitet i borgernes hverdagØget trivsel hos medarbejderneStyrket selvhjulpenhed hos borgerneBedre sammenhæng i indsatserneBæredygtig økonomi i Hjemme- og SygeplejenOm stillingen Som teamkoordinator er du en vigtig medspiller i den daglige drift og udvikling. Du arbejder tæt sammen med teammedlemmer, forløbskoordinatorer, distriktslederen og andre faglige samarbejdspartnere for at sikre helhedspleje med fokus på rehabilitering, LEON-princippet og mindst mulig indgriben.
Stillingen er kombineret med borgerrettede opgaver – funktionen fylder op til 49 procent af arbejdstiden.
Dine opgaver vil blandt andet væreDaglig koordinering og planlægning af opgaver og kørelisterVagtplanlægning og disponering i Silkeborg DataKvalitetssikring og faglig support til kollegaerModtagelse af sygemeldinger og justering af ruterKommunikation med borgere, pårørende og samarbejdspartnereJournalføring og dokumentation i NexusUnderstøttelse af arbejdsmiljø og økonomisk ansvarlighedOm digVi forventer, at du
er uddannet SSH eller SSA med erfaring fra Hjemme- og Sygeplejenhar stærke IT-kompetencer og erfaring med Nexus og Silkeborg Data (eller er villig til at lære dette)har kendskab til diverse lovgivning herunder ældreloven, sundhedsloven, overenskomster og arbejdstidsaftalenarbejder struktureret, er reflekterende og god til at skabe relationertrives med ansvar og kan bevare overblikket i en travl hverdagkan håndtere de dilemmaer, der kan opstå, når forskellige hensyn skal balanceresVi tilbyder- et tværfagligt team, hvor vi arbejder sammen om at løse daglige udfordringer og skabe sammenhæng i borgernes indsatser
- engagerede kollegaer, der altid er klar til sparring og vidensdeling i en uformel og støttende atmosfære
- et arbejdsmiljø med høj faglighed og respekt, hvor både sygepleje og hjemmepleje arbejder tæt sammen om kerneopgaven
- plads til forskellighed, humor og personlighed – vi ved, at et godt samarbejde trives, når vi kan være os selv
- fokus på faglig udvikling, hvor du kan udvikle dine kompetencer og tage ansvar
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og funktionstillæg efter gældende forhåndsaftale
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Tiltrædelse den 1. januar 2026 eller efter aftale.
Arbejdstid i tidsrummet 6.30–15.00 og weekendarbejde hver 4. weekend
Vil du vide mereKontakt distriktsleder Line Holm Olesen på mail
lihol@aabenraa.dk eller telefon 4030 0326 (Send gerne sms, så vil du blive kontaktet hurtigst muligt).
AnsøgningSend din ansøgning og relevante bilag senest den 24. november 2025 via linket.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber
Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.