Vi søger en teamkoordinator til et specialiseret team med vokseværk. Din primære indsats vil være at sikre, at vores patienter får de bedst mulige forløb i vores team, via samarbejde med teamets medarbejdere og ledelse.
Stillingen er en delt funktion mellem hhv. koordinatorfunktion og klinisk arbejde ud fra din fagprofession.
Vi forestiller os, at du er sygeplejerske eller specialpsykolog med relevant erfaring indenfor koordinator funktionen og med indgående viden om ambulant psykiatri.
For
sygeplejerske vil den kliniske del af stillingen indeholde medicinkonsultationer samt udredning af tilstande hos voksne, hvor der er mistanke om autisme og/eller ADHD, psykoedukation i enten gruppe med anden terapeut eller i individuelle forløb.
For
specialpsykolog vil den kliniske del af stillingen indeholde udredning af tilstande hos voksne, hvor der er mistanke om autisme og/eller ADHD, differential diagnostik, supervision, psykoedukation i enten gruppe med anden terapeut eller i individuelle forløb.
Om Team for ADHD og autisme Du bliver en del af et stort tværfagligt team (ca. 44 ansatte). I teamet udreder vi patienter, hvor der er mistanke om ADHD og/eller autisme både i hovedfunktion samt i regionsfunktion. Vi har specialiseret viden indenfor dette område og er det eneste ambulatorium med regionsfunktion for disse lidelser i Region Hovedstadens Psykiatri.
Teamet er tværfagligt sammensat og består af sygeplejersker, læger, specialpsykologer, psykologer, sekretærer og socialrådgivere.
Din hverdag som teamkoordinator i teamet Som teamkoordinator i teamet vil størstedelen af dit daglige arbejde bestå af forskelligartede samarbejder med medarbejdere og ledere. Du vil få stor indflydelse på dine arbejdsopgaver, ligesom du vil opleve at din mening vægtes, og at du har høj grad af metodefrihed i måden hvorpå du løser dine opgaver. Din største opgave er at understøtte teamet i den daglige drift med alt fra opdatering af instrukser, koordinering af psykoedukationsgrupper, planlægge og udføre undervisning, koordinering af fokuserede ophold, patientforløb og meget andet.
Du bliver en af teamets to teamkoordinatorer og vil derfor have et indgående samarbejde med teamets anden koordinator, Anja som er erfaren i funktionen og teamet. Sammen aftaler i ofte, hvem der løser hvilke opgaver og fordeler i høj grad sammen, hvilke indsatser der skal prioriteres.
Vi tilbyder: - Et stærkt fagligt miljø med gode kollegaer
- Mulighed for faglig udvikling, herunder oplæring i specialet efter behov i form af et individuelt tilpasset mentorforløb i forbindelse med din opstart.
- Supervision, undervisning, temadage og stor medindflydelse
- Fleksibel mødetid
- Et team med højt til loftet og humor som en del af stemningen
Vi søger dig, som: - Er uddannet specialpsykolog eller sygeplejerske
- Har erfaring med eller interesse for ambulant psykiatri, også gerne fra sengeafsnit, F-ACT eller børne- og ungdomspsykiatrien. Psykiatrisk erfaring er en fordel, men ikke et krav. Hvis ikke du har erfaring med diagnostik, så har du en stor nysgerrighed og lyst til at lære det. Det er således heller ikke en forudsætning, at du har stor erfaring indenfor udviklingsforstyrrelser.
- Erfaring med indledende vurderinger, diagnostiske interviews eller testninger er en fordel, men ikke et krav.
- Har erfaring indenfor teamkoordinator funktionen og har lysten til at samarbejde tværfagligt og ”spille dine kollegaer og dig selv gode”.
Løn og - Ansættelsesvilkår Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer. Tiltrædelse d. 1.1.2026 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.
Vil du vide mere? Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
teamleder Nina Ginnerup, e-mail: nina.ginnerup@regionh.dk; tlf. 38640931 eller teamkoordinator Anja Suh, e-mail:
anja.nekes.soegaard.suhr@regionh.dk, tlf: 24786019
Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål, så tøv ikke med at henvende dig ved interesse.
Ansøgningsfrist Send din Ansøgning og CV til os senest den 20. nov. 2025. Vi forventer at indkalde til samtale d. 21. nov. hvorefter vi afholder samtaler den 24. november i dagtimerne.
Bliv klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.