Vil du være med til at stå i spidsen for pædagogiske udvikling og i samarbejde med det øvrige personale løfte den pædagogisk udvikling? Så søg stillingen hos os.
Børnehuset Mælkebøtten er et mangfoldigt dagtilbud i Roskilde, hvor vi hver dag arbejder for at skabe støttende, trygge og læringsrige miljøer for vores 70 børn fordelt på to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi har fokus på inkluderende praksis, hvor vi arbejder systematisk med børn i udsatte positioner og sikrer stærke fællesskaber og udviklende læringsmiljøer.
Med udgangspunkt i en ressourcestærk personalegruppe og tæt samarbejde med ressourcepædagoger, sprogløftpædagog, PPR og forældre, arbejder vi målrettet på at styrke børnene gennem en kombination af almenpædagogiske og specialpædagogiske indsatser.
Vi står i en spændende og udviklende periode, hvor vi udvider vores team og søger en engageret teamkoordinator, der vil bidrage til at styrke vores pædagogiske praksis og kvalitetsarbejde – alt sammen med udgangspunkt i stærke fællesskaber og et ressourceorienteret børnesyn.
Din rolle som teamkoordinator Som teamkoordinator kommer du til at have forskellige opgaver, som både vedrører det pædagogfaglige og organiseringen af hverdagen. Du får et tæt samarbejde med vores pædagogiske leder og god mulighed for at præge din nye rolle.
Vi forestiller os, at du hver uge har en halv til hel 'kontordag' til dine særlige opgaver, som fx kan indebære
- Faglig sparring med kolleger og pædagogisk leder
- Indgå i tæt samarbejde med ledelsen, faglige fyrtårne, ressourcepædagoger, sprogløftpædagog og eksterne partnere som PPR
- Skema og opdatere dags- og ugeplaner & KMD vagtplan
- Koordinering ift. overgange internt & eksternt, møder, årshjul m.m.
Resten af ugen er du tilknyttet børnehaveteamet, som ud over dig består af 5 erfarne pædagoger og 3 medhjælpere. Som teamkoordinator i Børnehuset Mælkebøtten bliver du både en stærk faglig ressource i huset og en nærværende pædagog på Sneglestuen. Du vil være tilknyttet en børnehavestue med 14 børn og indgå i det daglige arbejde sammen med en pædagog og en pædagogmedhjælper. Her bidrager du til at skabe trygge rammer, hvor børnene kan trives, lære og udvikle sig.
Samtidig fungerer du som en vigtig faglig ressource for hele huset og vil være med til at sikre høj kvalitet i den pædagogiske praksis gennem vejledning, sparring og ved at understøtte kollegaernes daglige arbejde. Du har en struktureret hverdag, som giver plads til både at være nærværende i børnegrupperne og varetage administrative opgaver eller udviklingsarbejde i tæt samarbejde med den pædagogiske leder og andre ressourcepersoner.
Hvem er du? - Er uddannet pædagog med solid erfaring inden for dagtilbudsområdet og gerne har kendskab til eller erfaring med specialpædagogik.
- Har relationelle kompetencer i højsædet og arbejder ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang.
- Har viden om eller ønsker at dygtiggøre sig inden for ICDP eller lignende metoder.
- Er motiveret for at lede faglig udvikling gennem sparring, vejledning og refleksion i praksis.
- Kan balancere rollen som pædagog for en mindre børnegruppe med sparringsmæssige og administrative opgaver.
- Brænder for arbejde med børn i udsatte positioner og for at skabe udviklende fællesskaber.
- Er struktureret og kan sikre fremdrift i opgaver samt facilitere pædagogiske udviklingsforløb.
Hvad kan vi tilbyde? - En unik mulighed for at udvikle din faglighed og faciliterende kompetencer gennem tæt samarbejde med ledelsen, tværfaglige faggrupper og kolleger.
- En chance for at være med skabere af udviklingen af rollen som teamkoordinator i Mælkebøtten.
- En hverdag som pædagog på en børnehavestue med 14 børn, i tæt samarbejde med en pædagog og en pædagogmedhjælper.
- Mulighed for at arbejde fokuseret og udvikle specialpædagogiske indsatser i et ressourceorienteret miljø med tid til fordybelse.
- En arbejdsplads med gode fysiske rammer, herunder rummelige stuer, motoriksal og en inspirerende legeplads tæt på naturskønne omgivelser.
Praktisk information Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Er du klar til at sætte dit præg på både hverdagen på stuen og den pædagogiske udvikling i hele huset? Så send os din ansøgning!
Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i vores stærke faglige fællesskab.
Ansøg senest 27. november 2025 kl. 12.00, og bliv en del af et kreativt, inkluderende og fagligt ambitiøst fællesskab. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Spørgsmål eller lyst til en rundvisning Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Louise Nøhr Ryborg på tlf. 4631 4080 for yderligere oplysninger eller for at aftale en rundvisning i Børnehuset Mælkebøtten.
Ansættelsesvilkår Løn og vilkår efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer som en del af ansættelsesprocessen.
Stærke fællesskaber I Roskilde Kommune arbejder vi med stærke fællesskaber for alle børn
Roskilde Kommune er ambitiøs når det gælder kommunens børn, og vi vil gerne være kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag. Stærke fællesskaber er kernen i dette. fundamentet for dette.
Vi arbejder hver dag med at udvikle en pædagogisk praksis, hvor alle børn oplever sig som en del af fællesskabet, og hvor der pædagogisk og ledelsesmæssigt er fokus på at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn. Det er vi fælles om i Roskilde Kommune.
Vores faglige afsæt bygger på et ressourceorienteret børnesyn, hvor vi anerkender børns forskellighed, som en del af brede børnefællesfællesskaber. Vi er optaget af at sikre en god pædagogisk praksis i kommunes dagtilbud, hvor grænserne mellem almen og specialpædagogik udviskes i mødet med det enkelte barn og børnegruppe.