Er du passioneret for pædagogik med fokus på leg og bevægelse?
Vil du være med til at skabe en inspirerende hverdag for børn i vores vuggestue? Så er stillingen som teamkoordinator for pædagogik måske noget for dig.
I LilleArena betragter vi brugen af vores krop og aktiv deltagelse i fællesskabet som verdens bedste læringsramme, som vi sætter i spil hver dag. Vi mener, at børn udvikler sig med kroppen forrest og derfor er leg og bevægelsesglæde i centrum for pædagogikken. Vi følger børnenes initiativer og brænder for at understøtte deres selvhjulpenhed, legekompetencer og bevægelsesglæde.
Som teamkoordinator for pædagogik får du en central rolle i den daglige pædagogiske praksis. Du skal arbejde tæt sammen med vores engagerede team for at sikre, at vores pædagogiske målsætninger med fokus på bevægelse implementeres og udvikles. Du vil være med til at inspirere og motivere kollegerne samt bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af vuggestuens pædagogiske aktiviteter.
Dine opgaver vil inkludere - koordinering og udvikling af pædagogiske aktiviteter med idrætsfokus
- samarbejde med såvel kolleger som pædagog med ledelse og de pædagogiske ledere
- at bidrage til et inspirerende og lærende miljø for børn og kolleger
- at være med til at sikre en høj faglig standard og kontinuerlig udvikling i LilleArena
Vi tilbyder - en hverdag med fokus på børn og pædagogisk idræt
- skønne fysiske rammer
- modtagelsesforløb for nye medarbejdere
- sparring og samarbejde med en teamkoordinatorkollega, sprogkoordinator og pædagog med ledelse
- løbende støtte og vejledning fra to pædagogiske ledere
- et positivt arbejdsmiljø, hvor bevægelse og idrætsaktiviteter er i fokus
- mulighed for at sætte dit præg på både pædagogisk idræt, læringsmiljøer og årsplaner
- gratis te/kaffe og frugtordning samt gratis sundhedsordning og andre medarbejderfordele i Københavns Kommune
Vi søger dig, der - arbejder anerkendende i relationen til både børn, forældre, kolleger og andre samarbejdspartnere
- har relevant pædagogisk uddannelse og erfaring
- er struktureret, kan gå forrest og trives med at tage ansvar for fælles opgaver
- brænder for pædagogisk idræt, leg og bevægelse som en del af børns udvikling
- har gode samarbejdsevner og trives med at motivere andre
- ønsker at være en del af et dedikeret og passioneret team
Vi arbejder i teamstruktur og vægter et godt arbejdsmiljø, sociale aktiviteter og et godt humør højt. Vi tror på, at vi løfter bedst i fællesskab og ved at spille hinanden gode. Vi væger derfor også, at du som teamkoordinator både kan gå foran, ved siden af og bagved kolleger, når vi sammen udvikler på vores pædagogik.
LilleArena, hvor bevægelse skaber trivsel og udvikling LilleArena har til huse i et stort hus ved siden af Royal Arena i Ørestad Syd og Amager Fælled. Institutionen har store, lyse lokaler, multirum, fællesrum med pædagogisk køkken og fire legepladser og bålhus. Vi er en del af Amager Klynge I, og har et godt samarbejde med klyngens andre institutioner: Sejlhuset, M-Husets Idrætsbørnehus, Kongeriget, Børnehuset 8TALLET, Idrætsbørnehuset Jorn og Børnehuset Else.
Læs mere på vores hjemmeside.
Ansættelsesvilkår Stillingen kan tiltrædes fra den 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter – vi venter gerne på den rette. Stillingen er fast og som udgangspunkt 37 timer om ugen. Ansættelsesområdet er Københavns Kommune (røgfri). Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner.
På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.
Mere information Er du blevet nysgerrig, så ring eller kom forbi til en rundvisning i vores flotte hus og mød dine evt. kommende kolleger. Du kan kontakte pædagogisk leder Pia Laursen på 23 30 07 24/b27d@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 23. november 2025 Vi holder ansættelsessamtaler løbende.