Vil du være med til at forme fremtidens ældrepleje og styrke ledelse tæt på praksis?Hvordan omsætter man strategi til virkelighed? Hvordan skaber man tværfagligt samarbejde i en travl hverdag? Og hvordan understøtter vi selvledelse og stærke teams i ældreplejen?
I Hjemme- og Sygeplejen i Aabenraa Kommune er vi i gang med en ambitiøs udviklingsrejse. Siden april 2024 har vi organiseret os i tværfaglige teams, hvor samarbejde på tværs af fagligheder og selvstændig opgaveløsning er nøgleord.
For at lykkes med den opgave, søger vi nu en erfaren teamcoach, som kan understøtte både ledere og medarbejdere i at omsætte vores strategi til hverdagens praksis – og være en central drivkraft i at realisere vores fælles vision:
"
Vi skaber Hjemme- og Sygeplejen med menneskelig respekt, sammenhæng og høj faglighed."
Hvorfor har vi brug for en teamcoach?Vi har skabt rammen - og nu skal vi sammen skabe indholdet.
Vi har organiseret os tværfagligt, fordi vi tror på, at samarbejde mellem faggrupper skaber bedre løsninger for borgerne. Men nye måder at arbejde på kræver også nye former for støtte og udvikling.
Derfor søger vi en teamcoach, der:
- har en relevant videregående uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau
- styrker samarbejde og trivsel i teams med forskellige fagligheder
- hjælper ledere og medarbejdere med at navigere i nye roller og ansvar
- understøtter overgangen fra monofaglighed til tværfagligt samarbejde i teamet
- bringer strategien i spil – helt ude i praksis
- og bidrager til at gøre vores vision konkret og levende i hverdagen
Dine opgaver og succeskriterierSom teamcoach får du en alsidig og indflydelsesrig rolle, hvor du:
- Coacher og sparrer med både ledere og medarbejdere - individuelt og i grupper
- Faciliterer teamprocesser, der fremmer tillid, fælles retning og ejerskab
- Understøtter udviklingen af teamets opgaveløsning, herunder visitering, planlægning og brug af data
- Bidrager til at tydeliggøre roller og ansvar i teamet - især ift. Ældreloven
- Medvirker til kompetenceudvikling af medarbejderne - med fokus på tværfagligt samarbejde, kommunikation og rehabiliterende tilgang
- Tilrettelægger din indsats, så du arbejder med alle teams og ledere på tværs af dag-, aften- og nattevagter
- Evaluerer indsatsen med en afsluttende rapport
Succeskriterier for din rolle:
- Øget trivsel og samarbejde i teams
- Styrket ledelsespraksis tæt på hverdagen
- Klarhed om roller og ansvar i teamet
- Strategien er forankret i teamenes daglige praksis
Vi tilbyder- En meningsfuld og udviklende rolle tæt på kerneopgaven, hvor du også samarbejder tæt med vores implementeringskonsulent.
- Mulighed for at arbejde med både medarbejder- og ledelsesudvikling
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på samarbejde, kvalitet og læring
- En fleksibel arbejdsplads med stor frihed i opgaveløsningen
- Imødekommende kollegaer og en kultur præget af humor, respekt og fælles retning
Du bliver en del af Hjemme- og Sygeplejen med ca. 550 medarbejdere fordelt på 5 matrikler. Du refererer til centerleder Birgit Møller Johannsen.
Om osHjemme- og Sygeplejen i Aabenraa Kommune blev i april 2024 omorganiseret med udgangspunkt i en tværfaglig struktur. Vi har 10 dagdistrikter, 2 aftendistrikter og et natteam. Hvert distrikt har en distriktsleder og to teamkoordinatorer.
Tværfaglige møder som fælles vagtstart, tavlemøder og borgergennemgange er en integreret del af hverdagen. Sygeplejersker, SOSU-medarbejdere, terapeuter og visitatorer samarbejder i fælles teams med stigende ansvar og beslutningskompetence.
Vi mærker allerede gevinsterne: Bedre kendskab mellem kolleger, styrket kommunikation og større viden om borgerne. Nu tager vi næste skridt - og her bliver du en vigtig medspiller.
Løn- og ansættelsesvilkår:Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er tidsbegrænset og udløber den 31. januar 2027.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, med tiltrædelse den 1. februar 2026 eller hurtigst muligt herefter.
Bemærk, at der indhentes straffeattest forud for ansættelse. Ansættelsen er betinget af, at denne vurderes tilfredsstillende.
Det er en forudsætning, at du har et gyldigt kørekort.
Yderligere oplysningerHar du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte stabsleder Centerleder Birgit Møller Johansen på tlf. nr. 2119 9068 eller på mail bmjo@aabenraa.dk.
AnsøgningSend din ansøgning inklusiv relevante bilag via linket senest den 14. december 2025.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 17. december, og tidspunktet for samtalen vil blive meddelt via mail den 15. december 2025.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber
Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.