Team med stærkt sammenhold søger tilkaldevikarer snarest muligt.

deltid
Team med stærkt sammenhold søger tilkaldevikarer snarest muligt.
  • Syddjurs Kommune
  • 8543 Hornslet
Vi søger imødekommende og engagerede tilkaldevikarer til Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud, Tendrup Møllevej 115 B, Hornslet som fortrinsvis nattevagt.

Du er et varmt menneske og har lyst til at hjælpe borgere, der har brug for struktur i hverdagen og som har brug for at du hjælper dem til at få en god nattesøvn.

Vores borgergruppe:
Har du flair for eller interesse for at arbejde sammen med mennesker, der har kognitive og sociale udfordringer efter erhvervede hjerneskader?
  - Så mangler vi dig i vores faglige fællesskab på Tendrup Møllevej, et botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade.

Dine kompetencer:
Det kan være, du er pædagog, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller noget helt andet. Det kan også være at du er studerende indenfor omsorgs- og sociale fag og ønsker at supplere din SU.

Arbejdet hos os giver dig en unik mulighed for at tilegne dig relevante kompetencer indenfor det social- og sundhedsfaglige område. Du brænder for i samarbejde med borgere og yde personlig omsorg og pleje til dem. I vores afdeling er der mange plejeopgaver, så du får lejlighed til at lære en masse om personlig hygiejne og her er motivationen af borgeren også meget afgørende. Du er i stand til at fokusere på at være sammen med mennesker, der er udfordret, fordi deres hjerneskade gør, at de for eksempel hurtigt udtrættes, har hukommelsesproblemer, udfordringer med planlægning, orientering, erindring, manglende overblik, vanskeligheder med at udtrykke sig sprogligt og forstå andre samt ændringer i personligheden.

Borgerne har brug for støtte og hjælp for at kunne opleve en meningsfuld hverdag med udgangspunkt i egen livshistorie, interesser og netværk.
Der bor 15 borgere i botilbuddet, heraf 3 i selvstændige lejligheder. Borgerne er i aldersgruppen 35-63 år.

Vores faglige tilgang til borgerne:
Vi arbejder ud fra en høj grad af tværfaglighed baseret på den neuropædagogiske tænkning og metoder fra KRAP ((Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende og Praksis), som er vores fælles faglige tilgang til borgerne.
Du bliver en del af et stærkt fagligt kompetent team med trofaste og positive kollegaer, et godt arbejdsmiljø og mulighed for faglig udvikling.
Der er ansat følgende faggrupper i afdelingen: socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, hjælpere, ergoterapeuter og sygeplejersker.

Arbejdstider:
Hos os er der brug for dig både dag, aften, nat og weekend. Så du skal se det som en fordel at have skiftende arbejdstider. Der er mulighed for en del vagter, så du kan få alt fra 15 – 30 timer om ugen.

Læs mere på: Bostøtte og botilbud for borgere med erhvervet hjerneskade - Syddjurs Kommune 

Kontakt og ansættelsessamtaler:
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Bente Lund på tlf. 20402413, hvis du ønsker at vide mere.

Ansøgningsfrist 02 03 2025
Samtaler forventes afholdt i uge10.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ved tilbud om ansættelse indhentes attester efter gældende retningslinjer.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
(De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format).

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.


 

Log ind