Team Kvaglund søger SSH til aftenvagt

deltid
Team Kvaglund søger SSH til aftenvagt
  • Esbjerg Kommune
  • Spangsbjerg Møllevej 316, 6705 Esbjerg Ø

Brænder du for at arbejde med mennesker med særlige behov i alle aldersgrupper?

Tænder du på faglige udfordringer, og har du lyst til at gøre en forskel for den enkelte borger?

Har du lyst til at arbejde i et team med fleksible kollegaer som hjælper hinanden og sætter borgeren i centrum? Så er det nu du har muligheden for at søge en stilling som SSH til Hjemmeplejen, Team Kvaglund i aftenvagt, med tiltrædelse 1. juni 2025 eller efter aftale.

Team Kvaglund er et nyoprettet team som resultat af en omstrukturering pr 1. marts 2025. Du vil derfor få muligheden for at være med til at skabe værdigrundlaget for vores nye teams.

Vi tilbyder en fast stilling på 28 timer i aftenvagt, hvor du vil arbejde hver mandag og tirsdag samt weekend i lige uger.

I teamet vi fokus på et godt arbejdsmiljø som for os er en hverdag med arbejdsglæde, højt humør og energi og et arbejde i udviklende miljø præget af høj faglighed og anerkendelse.

Vi kan tilbyde dig:

  • En foranderlig hverdag
  • Engagerede kollegaer med hjertet på det rette sted
  • Høj faglighed
  • En god introduktion
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor faglig sparring og supervision anvendes som et dagligt redskab til at have fokus på trivsel
  • Mulighed for kompetenceudvikling

Vi forventer, at du:

  • er rummelig og udviser tålmodighed
  • sætter borgeren i centrum
  • er fleksibel og god til det tværfaglige samarbejde
  • har erfaring med selvstændigt at udføre, planlægge og koordinere pleje og omsorgsopgaverne hos borgerne, og kan dokumentere efter retningslinjerne
  • er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, som konstant er i bevægelse og udvikling, med fokus på kerneopgaven.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Birgitte Haahr Sørensen på telefonnummer 76 16 41 30 mellem kl. 8-9 på alle hverdage eller via mail: bhs@esbjerg.dk

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Ansøgningsfrist:
21. maj 2025

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind