Team Ejendomsdrift i Næstved Kommune søger verdensmestre i teknisk service

fuldtid
Team Ejendomsdrift i Næstved Kommune søger verdensmestre i teknisk service
  • Næstved Kommune
  • 4700 Næstved

- skal du med på holdet?

Team Ejendomsdrift I Næstved Kommune varetager ikke mindre end drift og vedligeholdelse af alle kommunens ejendomme på ca. 500.000 m2 bygningsmasse - plus alt det andet.

Vi er et stærkt hold bestående af 4 større teams. Til vores driftsområde vest, søger vi nu medarbejdere.

Har du flair og interesse for ejendomsdrift - og kan du planlægge og koordinere store som små opgaver, så læs med her.

Vi tilbyder dig en travl hverdag med både kendte og ukendte opgaver. Du vil opleve fleksibilitet og frihed under ansvar med mulighed for indflydelse på egen arbejdsdag. Vi er et hold af teamplayere, som sparrer med hinanden – og vi har en arbejdsplads med gode muligheder for uddannelse og udvikling – både fagligt og socialt.

Arbejdsopgaverne vil være mange og dagene vil aldrig være ens. Du vil bl.a. kunne forvente:

  • Tilsyn med alle bygninger (skader, hærværk m.m.)
  • Indgå i daglige drift- og vedligeholdelses opgaver inkl. tekniske installationer, vedligeholdelse af grønne arealer
  • Kontakt/dialog med beboere, samarbejdspartnere, leverandører og håndværkere
  • Brug af IT-redskaber til bl.a. opgavestyring og dokumentation
  • Ad-hoc opgaver af alle slags

Vi har forventninger til dig – både fagligt og personligt!

Det er vigtigt for os, at du er omstillingsparat og klar på at yde et højt serviceniveau i teamet – men også på tværs at organisationen.

Vi forestiller os desuden, at du

  • er struktureret, proaktiv og løsningsorienteret og i besiddelse af en god fysik, da jobbet er fysisk krævende
  • er god til at planlægge og koordinere store som små opgaver
  • kan bevare det rolige overblik i en travl hverdag med mange bolde i luften
  • er udadvendt og har nemt ved at samarbejde
  • er fleksibel og loyal
  • er en frisk og positiv person
  • trives i et travlt og omstillingsparat miljø
  • er tålmodig og trives blandt mennesker - børn, unge og ældre
  • kan arbejde selvstændigt og har et højt aktivitetsniveau
  • er fortrolig med IT-redskaber og FM-systemer
  • har kørekort (B) Trailerkort (BE) er en fordel, men ikke et krav

Erfaring med ejendomsdrift er en fordel men ikke et krav.

Er du stadig interesseret, så læs mere om stillingen i Job- og funktionsbeskrivelsen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået imellem KL og FOA.

Tiltrædelse 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Driftsleder Brian Vinther Mortensen på tlf. 5588 6265 / 2327 7504 (Er tilbage i uge 33).

Ansøgningsfrist onsdag den 20. august 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 35, 2025.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmesideFacebook og LinkedIn

Log ind