Tapdrup Kirke søger kirkesanger

deltid
Tapdrup Kirke søger kirkesanger
  • TAPDRUP MENIGHEDSRÅD
  • Tapdrupvej 82, 8800 Viborg

En stilling som kirkesanger ved Tapdrup Kirke, Tapdrup sogn, er ledig pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter.

 

Stillingen er på 3 timer pr. uge.

 

Lidt om os

 

Tapdrup sogn er et lille, tætforbundet lokalsamfund med 807 indbyggere, beliggende lige uden for Viborg. Vi udgør et fælles pastorat med Asmild sogn, og det vil sige, at vi deler præster, organister og kirkekontor. Som kirkesanger er du kun tilknyttet Tapdrup Kirke i lighed med vores anden kirkesanger og faste graver/kirketjener.

 

Tapdrup sogn er kendetegnet ved livlig aktivitet og et stærkt fællesskab på tværs af generationer. Kirken spiller en vigtig rolle i at samle både yngre og ældre, der bor i området. Udover gudstjenester og kirkelige handlinger har vores kirke populære aktiviteter, der blandt andet dækker pizzagudstjenester, juletræstænding, sangaftener, musikkoncerter, strikke- og hyggeaftener, foredrag. Som kirkesanger bliver du en vigtig del af kirkens handlinger og vi håber, at du vil bidrage til den stemning og aktivitet, der kendetegner sognet.

 

Vi ønsker os, at du

 

·       er en alsidig sanger, der kan klassisk salmesang

·       har lyst til at bidrage til kirkelivet og gøre gudstjenesten til en stemningsfuld oplevelse i samarbejde med kirkens team

·       ud over de kirkelige handlinger også indgår ved andre musikalske opgaver i kirken

·       kan samarbejde med kirkens anden kirkesanger om at fordele arbejdsopgaverne mellem jer

·       er mødestabil

Ansøgningsfrist

 

Ansøgningsfrist er 10. januar og sendes til 8616fortrolig@sogn.dk

 

Ansættelsessamtaler samt prøvesang forventes afholdt i uge 4 2026.

 

Ansættelsen sker ved Tapdrup Kirkes menighedsråd.

 

Det praktiske

 

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder  eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

                                                                         

Årslønnen aftales indenfor intervallet 327.435,90 kr. – 466.596,03 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.118,53 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.061,76 kr. (nutidskroner) pr. år.

 

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

 

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Julie Hesselberg på telefon 2681 1350.

 

Log ind