Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Har du lyst til at være del af en velfungerende tandpleje med fokus på godt arbejdsmiljø, samarbejde og højt fagligt niveau, så har du nu mulighed for at få en stilling ved os det kommende år.
Da den ene af vores dygtige og skønne tandplejer er så heldig, at hun skal på barsel medio august, søger vi en barselsvikar. Vi er åbne overfor at ansøgeren også kan være tandlæge.
Interesserer du dig for mennesker, og elsker du som os at arbejde i en kommunal tandpleje hvor både børn, unge som ældre tilbydes regelmæssig tandpleje.
Vil du være med til at gøre en forskel for vores brugere, og svarer du ja til disse spørgsmål, så er det lige dig vi leder efter.
Lidt om dig:
Vi tilbyder:
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Hvis du vil vide mere
Kontakt overtandlæge Kirstine Juhl Thuesen, 97 11 52 31 , hvis du har spørgsmål til stillingen.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via linket i stillingsopslaget.
Stillingen ønskes besat pr. 11. august 2025. Der er ansøgningsfrist til stillingen 1. juni 2025 kl. 12.00.
Vi forventer at holde første samtale onsdag i uge 23 eller uge 24.
Hvis vi efter første samtale vurderer dig som egnet kandidat, vil vi tilbyde udarbejdelse af DisC profil og efterfølgende en anden samtale. Du vil få en tilbagemelding på personprofiltesten ved anden samtale
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.