Vi kan tilbyde dig en spændende tidsbegrænset stilling på vores tandreguleringsklinik med mulighed for at udvikle både nuværende og nye kompetencer inden for ortodonti. Vi søger dig, der ser fællesskabet som en værdi og vægter samarbejde i fællesskabet højt. Du kan som vores kommende nye kollega derfor se dig selv som del af et team, hvor vi hjælper hinanden, og hvor godt arbejdsmiljø er i fokus, så vi bedst muligt kan yde en god service til vores borgere.
Vores forestillinger om dig:
Om vores arbejdsplads:
Vores tandreguleringsteam består af en ledende specialtandlæge og seks orto-klinikassistenter. Vi er et team, hvor sparring og godt kollegialt samarbejde har stor betydning for vores daglige arbejde. Vi yder et højt serviceniveau, hvorfor vi forventer at du er faglig stærk og kan hjælpe patienter selvstændigt på delegation fra den ledende specialtandlæge. Du vil efter grundig oplæring få din egen aftalebog og egne patienter i takt med, at du får opbygget dine kompetencer. Vi lægger stor vægt på medarbejdertrivsel og gode samarbejdsevner. Vi er et arbejdsfællesskab med højt til loftet og let til grin – det smitter og værdsættes af vores patienter. Anerkendende kommunikation er en integreret del af vores kultur, som vi løbende har fokus på. Ligeledes har vi fokus på kompetenceudvikling, som både sker ved sparring og ved efteruddannelse.
Organisatorisk er tandplejen en afdeling i Familie & Sundhed i Gentofte Kommune. Vi er 74 ansatte til at varetage tandpleje, herunder tandregulering, for ca. 19.500 børn og unge i alderen 0-21 år, og tandpleje for ca. 700 omsorgstandplejepatienter samt Special- og Socialtandpleje for ca. 1850 patienter fra 27 forskellige omegnskommuner. Tandplejen er fordelt på 5 matrikler. Vi har også enkeltklinikker på 4 af kommunens plejecentre. Vi bruger TK2 journalsystem, VisiQuick røntgen, Orthoplanner, Facad og bruger Trios-scanner på tandreguleringsklinikken.
Arbejdstid
Stillingen er tidsbegrænset frem til 30. juni 2026 og som udgangspunkt en deltidsstilling på 21 timer/uge, fordelt på 41 uger med tiltrædelse 1. september 2025 eller snarest derefter. Hvis ikke du bliver optaget på videreuddannelsen i ortodonti i 2026, så kan der blive mulighed for forlængelse af ansættelsen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer og efter gældende overenskomst. Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet straffe - og børneattest samt reference fra tidligere/nuværende arbejdsgiver.
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte overtandlæge Valdemar Weimar Hein vwhe@gentofte.dk / 28576181 eller ledende specialtandlæge Raaid Abdulrahman Salih raas@gentofte.dk
Det praktiske
Din motiverede ansøgningen, inklusive CV og uddannelsesbevis, skal være os i hænde senest d.
3. august 2025 kl. 23:50 med forventede samtaler fredag d. 15. august 2025. Vi glæder os til at modtage din ansøgning via linket ”Gå til ansøgningsformular”.