Tandlæge, barselsvikar, fuld tid til Greve Kommunes Tandpleje

fuldtid
Tandlæge, barselsvikar, fuld tid til Greve Kommunes Tandpleje
  • Greve Kommunes Tandpleje – Hedely Tandpleje
  • Dønnergårds alle 221, 2670 Greve
Om Tandplejen i Greve Kommune kan vi fortælle, at vi er 36 dygtige og engagerede medarbejdere. Heraf 5 tandlæger på cariesafdelingen. Vores patientgrundlag er ca. 14.000 børn og unge i alderen 0-21 år, samt ca. 100 specialtandplejepatienter. Tandplejen er placeret i et nyere klinikhus beliggende centralt i Greve. Vi har i alt 16 klinikker, hvoraf 11 er ens indrettede cariesklinikker. Vores udstyr og klinikker holder vi løbende up-to-date.
Som tandlæge i Greve Kommunes Tandpleje kan du forvente en travl og spændende hverdag med mange udfordrende opgaver, som vi løser i fællesskab. Du vil blive assisteret af dygtige klinikassistenter og vil have mulighed for daglig sparring med klinikkens øvrige, erfarne tandlæger og tandplejere.

Du vil blive del af en dygtig tandlægegruppe, hvor man i tæt samarbejde har fokus på høj kvalitet i opgaveløsning og på at have et rart og inkluderende arbejdsfællesskab.
Du vil fra start blive introduceret grundigt, så du hurtigt bliver fortrolig med alt lige fra journalsystem, arbejdsgange og kolleger.

Vi søger en dygtig tandlæge, der ønsker at bidrage til god kvalitet og udvikling i Tandplejen. Du må gerne være ambitiøs og have høj faglighed, og du skal selvfølgelig have lyst til at arbejde med børn/unge og deres forældre. Du skal have lyst til at indgå i et fagligt fællesskab med klinikkens øvrige behandlere, hvor vi altid vægter sparring, udvikling og vidensdeling højt.
Det er ikke nødvendigt, at du har opnået ret til selvstændigt virke

Vi arbejder med journalsystemet SolteqTand samt røntgenprogrammet Romexis.

Vi søger en tandlæge til fuld tid, men det kunne også være en mulighed at oprette 2 deltidsstillinger, til 2 tandlæger der ønsker at opnå ret til selvstændigt virke.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte overtandlæge Marie Korsholm på mail mkh@greve.dk eller tlf. 43 97 91 91, eller TR, tandlæge Yalda Nabil yna@greve.dk 43 97 33 33. Vær opmærksom på at Tandplejen er sommerferie lukket i ugerne 28-32.

Ansøgningsfrist fredag den 18.08.2025, vi forventer at afholde samtaler mandag den 25.8.2025

Log ind