En stilling som faglærer ved tandklinikassistent-uddannelsen på Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT) på Københavns Universitet er til besættelse 1. januar 2026. Vi søger en faglærer som brænder for at hjælpe vores tandklinikassistent-elever med at opnå bedst mulig læring bl.a. gennem specialpædagogisk støtte og læsevejledning. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Vi tilbyder et spændende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. De primære opgaver er læsevejledning og SPS til elever - enten i undervisningen eller som støtte ved siden af undervisningen – én til én eller i grupper. Derudover vil du bidrage til undervisningen med udgangspunkt i din faglighed. Du vil stå for den administrative del af SPS (ansøgninger, kontakt til SPS-elever, dokumentation mm)
Vi arbejder med at skabe et inkluderende studiemiljø, der rummer elevernes mangfoldighed. Det daglige arbejde vil foregå i samarbejde med teamet af faglærere på uddannelsen. Vi har fokus på elevernes udvikling, læring og det gode studiemiljø. På SKT arbejder vi med at differentiere undervisningen, så den enkelte elev bliver så dygtig som muligt. Læring understøttes med brug af digitale undervisningsmidler og –metoder. Vi har stor fokus på trivsel og godt arbejds- og læringsmiljø. SKT er en udviklingsorienteret organisation – så du skal trives med forandring og udvikling.
Kvalifikationer Du har en uddannelse og erhvervserfaring inden for læsevejledning og SPS – måske er du uddannet folkeskolelærer med dansk som linjefag. Det er en fordel, hvis du har pædagogisk uddannelse og erfaring. Derudover er det en fordel, hvis du har relevant efter- eller videreuddannelse. Kommunikation med elever og kollegaer vil være centralt i dit arbejde, og vi lægger stor vægt på menneskelige og kulturelle kompetencer. Vi efterspørger en person, som vil trives i et fællesskab, der er præget af ansvarlighed, korpsånd, respekt, empati, tillid, mangfoldighed og ikke mindst udvikling. Vi forventer at du kan arbejde i de digitale platforme, som bruges i arbejdet med læsevejledning og SPS – herunder administration af SPS.
Ansættelse Sker efter Undervisningsministeriets regler og i henhold til aftale mellem Finansministeriet og CO10 -fællesoverenskomsten og efter organisationsaftale for faglærere ansat ved SKT, for tiden med aflønning efter basisløntrin 1 til 7. Ud over basislønnen med faste tillæg er der mulighed for at forhandle individuelle kvalifikations- og funktionstillæg.
Hvis du har lyst til og interesse for at undervise elever på tandklinikassistentuddannelsen, opfordres du til at søge stillingen. Hvis du ikke har en pædagogisk uddannelse svarende til en pædagogisk diplomuddannelse (PD) vil du efterfølgende, som en del af dit arbejde, skulle gennemføre en erhvervspædagogisk diplomuddannelse (PD).
Spørgsmål Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Susanne von Lillienskjold på mail:
susanne.lillienskjold@sund.ku.dk eller på tlf.: 35 32 41 91
Ansøgning Send ansøgning med CV samt dokumentation for uddannelse elektronisk via jobsiden
http://jobportal.ku.dk eller klik på ”søg stillingen” nederst i opslaget.
Ansøgningsfristen er den
1. oktober 2025. Vi forventer at holde samtaler den 7. og 8. oktober 2025.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Oplysninger om skolen kan findes på:
www.skt.ku.dk