Tandklinikassistent til Kerteminde Kommune

fuldtid
Tandklinikassistent til Kerteminde Kommune
  • Kerteminde Tandpleje
  • Børmosevej 1, 5550 Langeskov
Til Kerteminde kommunale tandpleje søger vi en tandklinikassistent fra 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Vi tilbyder en fast, fuldtidsstilling med en ansættelsesbrøk på 33,71/37 timer. Ønsker du et andet timetal, hører vi gerne fra dig alligevel, da vi er fleksible i forhold til din arbejdstid.

Om os
Vores tandpleje er samlet på en ny og moderne klinik beliggende i Langeskov. Klinikken ligger 10 minutters gang fra Langeskov station og tæt ved motorvejen. Vi bruger TK2 som journalsystem og Romexis røntgen.

Vi har en dejlig og velindrettet klinik, med 8 behandlingsrum, hvor vi betjener kommunens godt 5000 børn og unge, ca. 110 omsorgspatienter og to håndfulde socialt udsatte borgere i socialtandplejen.

Vores bemanding består på nuværende tidspunkt af 1 overtandlæge, 3 tandlæger, 1 tandplejer og 6 klinikassistenter.

Hos os får du:
-en arbejdsplads der vægter samarbejde, medarbejdertrivsel og et godt arbejdsmiljø højt
-gode kolleger og en positiv omgangstone, hvor alle er en vigtig brik i teamet
-masser af faglig sparring og mulighed for udvikling og efteruddannelse

Om dig
Vi søger en stabil, erfaren og ansvarsbevidst tandklinikassistent, som brænder for det profylaktiske arbejde og som har erfaring med at sidde med egne patienter på delegation fra tandlæge.

Vi ser gerne at du har erfaring fra kommunal tandpleje, og at du udover at have egne patienter, har mod på at assistere tandlæger eller tandplejere.

Vi forventer at du:
-har lyst til at bidrage til den gode stemning på klinikken
-har fokus på at give patienterne en god oplevelse
-er en dygtig formidler af sundhedsfremmende budskaber
-trives i en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver og funktioner, tilpasset dine kompetencer

Ansættelsesvilkår:
Tiltrædelse er pr. 1/10-2025 eller efter aftale.

Har du spørgsmål eller vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte overtandlæge Sonia Ghiyasvand på telefon 23 16 71 35 eller soig@kerteminde.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist: Fredag den 22. august 2025

Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende efter aftale

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

 

Log ind