Tale-høre-sprogkonsulent til Det rådgivende team Nord - barselsvikariat

deltid
Tale-høre-sprogkonsulent til Det rådgivende team Nord - barselsvikariat
  • Haderslev Kommune - Borgerservice
  • Odinsvej 186, 6500 Vojens

Har du lyst til at være en del af et udviklende team, der går professionelt til opgaveløsningen og som vægter, at vores personlige egenskaber og kompetencer er i spil?

Du skal have en bachelor- og/eller kandidatgrad i audiologopædi eller en diplom i logopædi. 

I Det rådgivende team arbejder vi samskabende i forhold til at udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor barnets trivsel, læring og udvikling er i centrum. 

Som tale- høre-sprogkonsulent i Det rådgivende team indgår vi i mange samarbejdsrelationer, og opgaverne er mangfoldige og spændende. Kollegial sparring og videndeling er en integreret del af vores hverdag, og vi værner om tværfaglighed. Vi arbejder i høj grad konsultativt med vejledning, rådgivning og sparring samt direkte med barnet i tale- og høreundervisning. Derudover arbejdes der med testning, observationer og udarbejdelse af rapporter som et led i de forebyggende og foregribende indsatser. 

Vi er et udviklingsorienteret team, der er optaget af at understøtte omgivelsernes møde med børn og unge i udsatte positioner.

  • Vi har fokus på at skabe udvikling af mangfoldige læringsmiljøer, så børn og unge møder læringsmiljøer, hvor de oplever, at de er i privilegerede positioner. 
  • Vi er i proces omkring vores serviceniveau, hvor vi arbejder med tilpasningen af vores praksis i forhold til den service, vi tilbyder.
  • Sammen med skoleområdet deltager vi i et flerårigt kompetenceudviklingsforløb omkring co-teaching og neuropædagogik, hvor vi arbejder som et professionelt læringsfællesskab og kvalificerer den pædagogiske praksis.

Organisatorisk er Det rådgivende team opdelt i tre distrikter, med hvert sit tværfaglige team, bestående af psykologer/psykologiske konsulenter, familiekoordinatorer, pædagogiske konsulenter, fys-/ergoterapeuter, tale-høre-sprogkonsulenter samt en afdelingsleder.

Vi søger en kollega, der:

  • kan yde rådgivning og vejledning til forældre, skoler og daginstitutioner med henblik på at fremme børn og unges deltagelsesmuligheder i læringsmiljøet
  • er optaget af at bidrage til en nuanceret forståelse af barnets ressourcer og behov samt understøtte det pædagogiske læringsmiljø omkring barnet
  • har en bred og generel viden om sproglige vanskeligheder i forhold til høreproblematikker, stammen, DLD og flersprogethed samt viden om talevanskeligheder i forhold til fonologi, verbal dyspraksi og motorisk planlægning
  • har viden om eller ønsker at tilegne sig kendskab til diagnosers betydning for barnets tale- og sprogudvikling
  • er optaget af at inddrage barnets familie og netværk i helhedsorienterede løsninger
  • kan gennemføre relevant testning af tale og sprog samt formidle resultaterne til en praksisnær kontekst
  • kan formidle din faglige viden til eksterne og interne samarbejdspartnere samt holde overblik over komplekse sagsforløb
  • kan tilrettelægge og udføre kortere undervisningsforløb med børn, unge og deres familier.

Vi kan tilbyde: 

  • Et spændende og alsidigt job i en udviklingsorienteret organisation.
  • Fagligt dygtige, kompetente og engagerede kolleger, der vægter refleksion, videndeling et godt arbejdsklima og tværfagligt samarbejde højt.
  • Et stærkt monofagligt team, der har fokus på faglig udvikling.
  • Fleksible forhold og en arbejdsplads med fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø. 
  • En udfordrende hverdag med alsidige opgaver indenfor hele Børne- og Familieområdet.

Praktiske oplysninger
Stillingen er et længerevarende barselsvikariat på 34 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 5. januar 2026. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Du ansættes ved Haderslev Kommune.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen eller brug for at vide mere, er du meget velkommen til at ringe til afdelingsleder:

  • Jeanette Servé Brunghart på telefon 24 40 85 62, RT-nord
  • Annelie Gehrke Hansen på telefon: 23 84 74 06, RT-vest

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 7. november 2025 kl. 20.00.

Samtaler gennemføres tirsdag den 18. november 2025 i dagtimerne.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født, til de skal herfra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Log ind