Vil du være bindeled mellem IT, forretning og leverandører i en samfundsbærende organisation med ca. 4.500 medarbejdere? Har du lyst til at arbejde med et centralt it-system, som er helt afgørende for Kriminalforsorgens daglige drift og opgaveløsning? Så er du måske vores nye systemforvalter for Klientsystemet. Dine ansvarsområder Som systemforvalter for Klientsystemet bliver du ansvarlig for en bred vifte af opgaver i forbindelse med den daglige drift, support og videreudvikling af systemet – og du får samtidig en central rolle i projektet for anskaffelse af en ny klientløsning, som skal afløse det nuværende system.
Om dig Du har erfaring med at arbejde i spændingsfeltet mellem IT, forretning og leverandører – gerne i en politisk ledet organisation. Du har forståelse for komplekse systemlandskaber og kan oversætte forretningens behov til konkrete løsninger.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med systemforvaltning, udviklingsprojekter eller lignende roller Arbejder selvstændigt og struktureret – både med overblik og sans for detaljen
- Er god til at skabe relationer og har blik for samarbejde
- Er serviceminded, udadvendt og løsningsorienteret
- Har teknisk forståelse og samtidig blik for forretning og brugerbehov
- Kommunikerer klart og tydeligt på dansk – både mundtligt og skriftligt
- Trives med en opgaveportefølje som både kan være projektorienteret samt driftsorienteret
Du har generelt godt kendskab til og interesse for it og gerne med flere års erfaring fra lignende stilling. Det er en fordel, hvis du kender Kriminalforsorgens nuværende Klientsystem og har viden om de tilhørende forretningsprocesser. Alternativt skal du være god til hurtigt at sætte dig ind i et nyt fagområde.
Om jobbet Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Forvaltning og videreudvikling af det nuværende Klientsystem
- Faglig support, håndtering af incidents og sparring med brugerne
- Samarbejde og koordinering med leverandører, interne it-specialister og forretningsenheder
- Udarbejdelse af forretningskrav, samt test og gennemførelse af releases
- Facilitere superbrugernetværk og undervisning
- Bidrage til projektet for anskaffelse og udvikling af et nyt Klientsystem og sikre sammenhæng til andre it-systemer
I forhold til projektet om anskaffelse af en nyt klientløsning vil du kunne blive involveret i en række opgaver, der dækker bredt lige fra
udarbejdelse af kravsspecifikation med udgangspunkt i forretningsmæssige behov og kvalitetssikring af løsningsdesign til
implementering og undervisning af brugerne i en ny løsning. Endelig vil der være opgaver ifm. at etablere drift og forvaltning af det nye klientsystem. Hvilken rolle du kommer til at spille i projektet afhænger af dine kompetencer og interesser.
Vi tilbyder Vi tilbyder et spændende job, hvor du får mulighed for at gøre en betydelig forskel i en organisation i rivende udvikling med en bred vifte af opgaver og projekter. Du får en afvekslende arbejdsdag med en blanding af planlagte og akutte opgaver, der kræver hurtig omstilling og indsats. Vi har et godt arbejdsmiljø præget af en god omgangstone og engagerede og kompetente kolleger. Vi stiller krav til hinanden, og hjælper hinanden til vi i fælleskab er i mål med opgaven.
Løn og ansættelsesforhold Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
- Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
- Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er indtil videre Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 108, 1401 København K. Vores arbejdsplads er centralt beliggende på Christianshavn tæt på metro og de nye inderhavnsbroer
- Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
- Du vil referere til souschef Michael Fagerlund Andersen.
- Stillingen forventes besat hurtigst muligt.
Om os Du bliver en del af et nyoprettet kontor, Digitalt Klientsystem, som har til opgave at sikre drift af det nuværende system, samt udvikling og implementering af et nyt klientsystem. Kontoret er en del IT- og Digitaliseringsafdelingen i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Afdelingen består af ca. 100 medarbejdere fordelt på fire kontorer, og vi arbejder bl.a. med udviklingsprojekter, systemforvaltning, drift og infrastruktur. Du vil få kolleger med stærk faglighed, højt engagement og en god omgangstone – og vi hjælper hinanden i mål med opgaverne.
Ansøgning Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.
Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest søndag d. 1. juni 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 24 og 25.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Michael Fagerlund Andersen på +45 7255 9480.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.