Synskonsulent med interesse for IKT søges til Center for Hjælpemidler og Kommunikation

fuldtid
Synskonsulent med interesse for IKT søges til Center for Hjælpemidler og Kommunikation
  • Omsorg og Udvikling


Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med synsnedsættelse – og har du interesse for teknologi og hjælpemidler? 

Så er det måske dig, vi leder efter! 

Din opgave i praksis
Vores kerneopgave i CHK er at understøtte borgeren med kommunikative funktionsnedsættelser til aktivitet og deltagelse i hverdagslivet i forhold til gældende lovgivning. 

Som synskonsulent bliver du en del af et specialiseret team, hvor du sagsbehandler ansøgninger om synshjælpemidler og rådgiver om deres anvendelse. 

Du underviser i mobility og kompenserende strategier, så borgerne kan færdes trygt og selvstændigt. En del af dine opgaver vil være arbejdet med IKT-løsninger, der hjælper borgere med at tilgå, redigere og dele information – fx øjenstyringscomputere, forstørrelsesprogrammer og andre digitale hjælpemidler.

Sammen med borgerne, pårørende og samarbejdspartnere indgår du tæt dialog for at finde de bedste løsninger. Du vil grundlæggende bidrage til en helhedsorienteret indsats, hvor borgerens behov og livssituation er i centrum. 

Hvem er du?
•    Du har en relevant faglig baggrund – fx som synskonsulent, terapeut med relevant overbygning, IKT-konsulent eller lignende. 
•    Vi søger ikke en specifik baggrund, men erfaring med synsområdet er en fordel. Har du ikke uddannelsen, vil du tilbydes uddannelsen til synkonsulent.
•    Du er nysgerrig på nye hjælpemidler og teknologier og har lyst til at lære og udvikle dig.
•    Du har kendskab til relevant lovgivning, herunder serviceloven og lovgivning om voksen specialundervisning
•    Du trives i en hverdag med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med kolleger. 
•    Du har en struktureret tilgang til din selvtilrettelagte arbejdsdag.
•    Du værdsætter feedback og bruger det aktivt til at justere og forbedre din praksis. 

Hvad tilbyder vi?
Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK) har et stærkt og fagligt miljø med høj specialisering og kollegial sparring. Som en del af ansættelsen vil du få grundig og systematisk oplæring ligesom du vil få tilknyttet en kollega i den første periode, som vil hjælpe og støtte dig efter behov. Vi har fokus på mulighed for faglig udvikling – både internt, i samarbejde med vores 4-kommunale samarbejde og deltagelsen i DTHS-netværket (Dansk Tale, Høre, Syn).

Der vil i forbindelse med dit arbejde være mulighed for hjemmearbejde, som kan samles på hele dage.

Gennem vores vision for forvaltningen Spor i Omsorg og Udvikling er vores handlinger, at menneskerne med forskellige udfordringer gennem dialog oplever kvalitet og et højt serviceniveau. Vi tror på, at alle mennesker har potentialer og vi har en vigtig opgave i at understøtte og fastholde deltagelse i fællesskaber. 

Du bliver en del af et attraktivt team
Center for Hjælpemidler og Kommunikation er en faglig specialiseret afdeling, der varetager en helhedsorienteret indsats i Servicelovens § 112 og 113, Voksen specialundervisning §1 samt visiteret transport efter Sundhedsloven §170 og Lov om trafikselskab §11. Afdelingen består af 14 medarbejdere fordelt på forskellige fagligheder. 
Afdelingen er organiseret i Staben og du bliver en del af et stærkt team med forskellige tværgående støttefunktioner. Vi værdsætter refleksion, sparring og videndeling for at skabe kvalitet i opgaveløsningen. Vi tror på, at nye måder at tilgå potentialerne og udfordringerne på velfærdsområdet giver værdi for både mennesker og samfund og vi øver os på at gå vejen sammen med vores mange samarbejdspartnere. 

Ansøgningsfristen er onsdag den 18. juni 2025 og vi forventer at afholde samtaler fredag den 27. juni 2025. 

Løn og ansættelsesvilkår: Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation. 

Stillingen ønskes besat senest 1. august 2025 

Ugentligt timetal: Der er mulighed for ansættelse på 37 timer. Der er tale om en permanent stilling.

Udover at sende din korte ansøgning og dit CV, ser vi gerne, at du sender en kort video på 2 minutter, hvori du fortæller hvilket aftryk du vil sætte og forskel du vil gøre for borgerne du kommer til at arbejde med. Video sendes til: jowt@sonderborg.dk

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Afdelingsleder Johannes Berg Westergaard på telefon: 21 20 99 82.

Har du spørgsmål til den faglige rolle og de konkrete opgaver, kan du kontakte IKT konsulent Kit Stistrup på mail: ksti@sonderborg.dk,

Log ind